Det sker

Fire foredrag om dansk astronomi

Oplev forstadens arkitektur

Høstmarked - Alletiders mad

Thorsbro Vandværk
Hugin & Munin
Skoletjeneste
Kalender
Nyhedsbrev

Udstillinger

Dansk astronomi
Øvrige udstillinger


Særudstillinger

Det gode liv
Grave, glas og guld


Ledige stillinger

Omvisere søges

Åbningstider:
Tirsdag-fredag 10-16
Weekend/helligdag 12-16
Mandag lukket
Gratis adgang
Kontakt:
Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup

Administration:
Tel: (+45) 43 30 30 00
kontakt@kroppedal.dk

Information:
Tel: (+45) 43 30 30 26
info@kroppedal.dk

Lovpligtigt arbejde:
Tel: (+45) 43 30 30 12
anne.hansen@kroppedal.dk

Skoletjeneste:
Tel: (+45) 43 30 30 08
skole@kroppedal.dk

CVR-NR: 26 58 90 02
SE-NR: 26 58 90 02

Danske Bank
Konto: 3129-3129609281

IBAN:
DK46 3000 3129 5585 63

SWIFT-BIC: DABADKKK


Arkæologi for børn

fingerplanen.dk
fingerplanen.dk

Dansk Datahistorisk Forening
Datahistorisk Forening

Vikingelandsbyen i Albertslund
Vikingelandsbyen

Rytterkær

Egedal Kommune 1989-1991
Udgravningsleder: Jens Henrik Jønsson


Vikingegravplads

I årene 1989 til 1991 udgravede museet den hidtil største gravplads inden for museets ansvarsområde.

Det var en gravplads fra vikingetiden med 125 brand- og jordfæstegrave. Gravpladsen lå på et lille plateau oven for Værebro Ådal mellem de gamle landsbyer Smørumovre og Smørumnedre. Den har været beliggende højt i terrænet i knapt 40 meters højde over havet.

Fra stedet er der vid udsigt: Mod nord over Smørumnedre By, Værebro Ådal og op mod Kong Svends Høj. I samme retning, men længere borte, skimtes Veksø, Ganløse og skovlandet. Mod vest ses i kort afstand først kirken i Smørumovre, længere borte hovedgården Edelgave, og i det fjerne Roskilde domkirkes spir.

Gravene på gravpladsen var i vikingetiden formentlig markeret med små flade gravhøje eller oprejste sten.

Brandgravene var simple små nedgravninger, der indeholdt trækul og brændte knogler af mennesker, og ind imellem knogler fra hunde.

I jordfæstegravene blev de døde begravet ubrændt i en kiste af træ. Som gravgave fik de typisk en jernkniv og måske en hvæssesten og en tenvægt - genstande som har været en del af det personlige udstyr, der blev brugt i dagligdagen.

Nævnes kan også mere usædvanlige gravgaver som bronzesmykker, bl.a. skålformede spænder, en ringnål, og et forgyldt pladespænde med S-formede dyrefigurer. Gravgaverne talte også glas- og ravperler, et skrin og en arabisk sølvmønt.

På baggrund af gravgaverne kan man se, at gravpladsen formentlig blev brugt igennem 300 år, fra 600 til 900 e.Kr.

Litteratur

Jønsson, J.H: "Rytterkærprojektet 1989-90. Undersøgelse af en vikingetidsgravplads på Kirkevangen i Smørum", Årsskrift 1991. Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv, s. 31-36.