Ved anlæg af et nyt bassin på rensningsanlægget i Dragørs udkant, stødte gravemaskinen i tre meters dybde på en kasseformet trækonstruktion, der ved arkæologernes mellemkomst viste sig at være bunden af en brønd.

Brønden

Brøndkassen var opbygget af vandretliggende udkløvede og groft tilhugne bøgeplanker, og støttet langs siderne af tilspidsede, lodret nedbankede planker af samme materiale.

Brøndens indre var nederst opfyldt af tynde lag af skiftevist fint flyvesand og dynd. Den har altså gennem en periode stået ubenyttet, før den sank sammen og blev tilkastet.

I brønden indgår enkelte stykker genbrugstømmer, hvis oprindelige anvendelse af uvis.

Brøndens bund var fundtom, men i nedgravningen, som brønden var anlagt i, blev der fundet skår fra importerede tyske stentøjskander, en taphane af bronze, flere tøndestaver af egetræ og tændebånd af hassel, jernnagler, forarbejdet træk og mange knogler fra almindelige tamdyr, samt gråsæl.

Fundene daterer brøndens anlæggelse til 1400-tallet, og det jordlag som lukkede brønden dateres til 1700-tallet.

I 1300-tallet begyndte det internationale marked ved Dragør som en del af Skånemarkedet. Dragør var på denne tid en markedsby, der år efter år opstod på kysten i efterårsmånederne. Den første permanente bosættelse opstod først hen mod slutningen af 1500-tallet. Det var de store sildemængder i Øresund om efteråret, som udgjorde markedets grundlag. Brønden udgør et aspekt af det internationale marked ved Dragør.

På stedet var der endvidere spor efter en boplads fra ældre stenalder.