Tårnby Torv |
Tårnby Kommune 1993-1994 |
Middelaldergård Forud for etableringen af Øresundsforbindelsen dukkede middelalderens Tårnby frem ved tårnby Torv. Her fik arkæologerne en enestående mulighed for at følge udviklingen af en enkelt landsbygårdtofte. Det lykkedes at afdække gården i flere faser med bygningstomter, brønde, kulturlag og tofteafgrænsninger i form af grøfter. Gården kan følges arkæologisk fra 1100-tallet til 1700-tallet og udviser dermed en høj grad af kontinuitet med hensyn til beliggenhed gennem tiden. Ved undersøgelsen blev der fundet et meget stort genstandsmateriale, der afspejler næsten alle sider af hverdagslivet i middelalderen. Litteratur Kristiansen, M.S: "Tårnbys Tofter", Skalk 1998:2, s. 5-10. Kristiansen, M.S. (red.): Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år. Jysk Arkæologisk Selskab 2005.
Der blev fundet fiskeknogler i massevis ved udgravningen. Aldeles dominerende er sildeknogler. Foto: Kroppedal Museum.
Det var ind imellem vanskeligt at komme frem til det, der skulle udgraves. Foto: Kroppedal Museum. |




