Grave fra bondestenalder og ældre jernalder, rige bosættelser fra yngre bronzealder og vikingetid

Museet foretog i årene 2000 til 2006 omfattende udgravninger omkring gravhøjen Kong Svends Høj i Smørum.

På det markante bakkedrag er der udgravet over 100 hustomter fra oldtiden, og de ældste spor efter mennesker er ca. 5.500 år gamle. Der er gjort fund, der tidsmæssigt strækker sig fra begyndelsen af bondestenalder (3.500 f.Kr.), gennem bronzealder og jernalder til sen vikingetid (1.000 e.Kr.) - se endvidere omtale af Nørrevangen.

Området er udpeget til kulturarvsareal, det vil sige et område med særligt værdifulde fortidsminder.

Kong Svends Høj. Foto: Kroppedal Museum.

Kong Svends Høj

Kong Svends Høj er en fredet gravhøj. Højen er ikke udgravet, men dens størrelse og placering kan tyde på, at den blev opført i ældre bronzealder for ca. 3.400 år siden.

Yngre stenalder

Fra den tidlige bondestenalder omkring år 3.500 f.Kr. er der kun fundet få flintredskaber og nogle lerkarskår i en grube på den nordlige del af området.

I slutningen af bondestenalderen, omkring år 2.300 f.Kr., blev fire personer begravet i en lille gravhøj syd for Kong Svends Høj (der på det tidspunkt endnu ikke var opført). I to af gravene var der skeletter af henholdsvis en mand og en kvinde. Manden havde fået en fint tilhugget flintdolk med som gravgave. I de to andre grave var der kun bevaret få knogler og tandemalje fra de gravlagte.

Bronzealder

Der er fundet spor efter 30 huse, der har ligget på stedet i bronzealderen. Der har kun ligget et enkelt eller nogle få huse samtidig. Meget tyder på, at det har været en rig bosættelse. F.eks. fandt arkæologerne spor af smeltedigler og støbeforme, der har været anvendt til at støbe fornemme genstande af bronze, bl.a. snoede halsringe.

Der er også fundet spor af en 90 meter lang række af kogestandsgruber, der peger i retning af Kong Svends Høj. Sådanne rækker af kogestensgruber er fundet andre steder i landet i forbindelse med gravhøje. De har formentlig været forbundet med rituelle handlinger.

Jernalder og vikingetid

Der er fundet rester af 79 huse fra perioden mellem 500 f.Kr. og 900 e.Kr. I yngre jernalder lå der to store gårde på stedet, og i vikingetiden lå der foruden gårdene også et område med mange grubehuse. I grubehusene er der fundet smykker, perler og dele af et sværd. Muligvis blev beboerne herfra begravet på Rytterkær i kort afstand fra området omkring Kong Svends Høj.

Jernaldergrave

Tæt på Kong Svends Høj er der fundet to sjældne urnegrave fra årene lige før Kristi fødsel. Foruden brændte knogler lå der i urnerne nogle usædvanlige blå glasperler, importeret fra kelterne i Mellemeuropa.

Små blå perler fra urnegrav. Foto taget umiddelbart efter, at perlerne er blevet gravet ud af urnen og lagt i en beskyttende plastikpose. Foto: Kroppedal Museum.

På den højeste bakketop i området blev der udgravet en lille gravplads med ni grave fra omkring år 200 e.Kr. Et gravlagt barn havde fået en halskæde af ravperler og et bronzesmykke, samt glasperler fra Køln med som gravgaver. I en rig voksengrav talte gravgaverne et lerkar, en benkam, fibler af bronze og sølv, samt en unik forgyldt sølvring, hvis nærmeste paralleller skal findes i Polen. Kom den gravlagte derfra?

Der er opstillet en informationstavle om oldtidsbopladserne ved Kong Svends Høj.

Litteratur

Boye, L: "Polske forbindelser i Smørum", Årsskrift 2002. Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv, s. 17-23.

Boye, L: "Polske minder", Skalk 2007:2, s. 19-23.

Giersing, T: "Arkæologiske udgravninger ved Kong Svends Park", Årsskrift 2001. Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv, s. 23-25.

Giersing, T: "Grave fra stenalderen og rige bebyggelser fra bronze- og jernalderen", Årsskrift 2006. Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv, s. 4-14.