Ryget Skovby

Området omkring Ryget Skovby har status som regionalt kulturarvsareal. Det har det, fordi der er væsentlige fortidsminder i området. Det drejer sig om bopladsområder fra flere perioder af oldtiden, overpløjede og truede gravhøje og muligheden for tilstedeværelsen af et Sarupanlæg fra bondestenalderen.

Udgravninger

I årene mellem 2000 og 2006 foretog arkæologerne fra Kroppedal to mindre og to større udgravninger i Værløse Vest. Årsagen var Værløse Kommunes planer om at opføre de sidste etaper af Ryget Skovby - en ny tæt haveby - i det højtbeliggende landskab mellem Værløse og Kirke Værløse.

Ved udgravningerne fremkom rester af 17 huse fra bronze- og jernalderen. Desuden fremkom to overpløjede bronzealderhøje, en urnegrav fra overgangen mellem bronzealder og jernalder, en rig jordfæstegrav fra romersk jernalder, samt en mindre "gravplads" fra slutningen af jernalderen. Dertil må stolpehuller fra et ca. 400 m langt palisadeforløb nævnes. Endelig hjemtog arkæologerne mange fund i form af flintgenstande, lerkarskår, hvæssesten, menneske- og dyreknogler, samt genstande af jern, bronze, sølv, guld og glas.

Palisaderækken

Ved udgravningerne fremkom et ca. 400 m langt, uafgrænset forløb af stolpehuller, som lå nogenlunde parallelt med og lidt vest for den række af nu næsten forsvundne gravhøje, der er på stedet.

Stolpehullerne stammer fra et hegn eller en palisade på bakken. Måske har palisaden/hegnet - ligesom højrækken - markeret et vejforløb eller territorium.

Desværre er palisaden/hegnet ikke sikkert dateret, men ud fra et par C14-dateringer af trækul fra stolpehullerne, er det sandsynligt, at anlægget blev opført engang omkring 500 f.Kr., dvs. ved overgangen mellem bronze- og jernalder.

Den rige grav

Der blev afdækket rester af en meget rig grav fra omkring 200 f.Kr. Udgravningen viste, at en mand var begravet i en stor stammekiste, der var anbragt på bunden af en over en meter dyb, ca. fire meter lang og to meter bred nedgravning.

Som det var skik og brug havde den afdøde fået gravgaver og proviant med på rejsen til dødsriget. En glasbæger og tre lerkar lå stadig urørt i stammekistens fodende, på trods af, at gravet allerede i oldtiden var blevet plyndret.

Glasbægeret, der er usædvanligt velbevaret og af høj kvalitet, er formentlig fremstillet nær Rhinens sydøstligste del (i det nuværende Schweiz), der dengang var en del af Romerriget. Glasset er sjældent, idet denne type kun er fundet i to andre grave i Danmark og et par steder i Norge.

Glastypen forekommer i rige grave. En grav fra Nyrup i Odsherred, der blev udgravet i 1875, er et eksempel. Her blev der - foruden et glasbæger - bl.a. fundet guld- og sølvmønter, smykker af guld og sølv, glas- og ravperler, samt en træspand med bronzebeslag.

De gravrøvere der har været på spil i Ryget Skovby har nok plyndret lignende genstande fra graven. Heldigvis har røverne overset glasbægeret i fodenden, og "lidt" ædelmetal" havde de også overset.

Således blev der - foruden maden i lerkarrene - ligeledes placeret proviant i form af en hønsefugl i kistens hovedende. Her blev der blandt småsten, der sandsynligvis har ligget i fuglens kråse, fundet et lille stykke guldafklip, en lille klump sølv og en lille stump bronze. Det vil sige, at hønen engang har gået rundt og pikket guld og sølv op fra jorden, hvilket er endnu et vidnesbyrd om, at det må have været et rigt sted manden (og hønen) har levet.

Litteratur

Giersing, T: "Arkæologiske undersøgelser ved Ryget Skovby", Witherløse. Årsskrift 2006 for Historisk Forening for Værløse Kommune, s. 22-30.