Lyngby-Taarbæk Kommune 2001
Fæstningskanalen |
Fæstningskanal fra 1886-88 Fæstningskanalen er en del af Københavns Befæstning og navnet på den kanal, som i årene 1886-88 blev gravet fra Furesøen til Ermelunden. Igennem det nordlige Lyngby, tæt syd for Lyngby Kirke, begynder fæstningskanalen, som fortsætter nord om Lyngby Storcenter mod øst over til Ermelunden i en delvis gravet rende. I 1986 blev Københavns Befæstning fredet. I 2001 i forbindelse med den pågående fredning af Elmelundskilen, blev det beslutte af fastlægge den nøjagtige afgrænsning af fæstningskanalen på strækningen fra Toftebæksvej ti Klampenborgvej. Det gjaldt om præcist at lokalisere det fredede fortidsminde. Årsagen til tvivlsspørgsmålet skal ses på baggrund af de store terrænreguleringer, der er foregået i forbindelse med opfyldning af kanalen og anlæggelse af parken foran Lyngby Storcenter. Den 10. og 11. oktober 2001 blev der udlagt fem snit i fæstningskanalen ved Ermelundsstien og i Kanalparken. Konklusionen på den arkæologiske undersøgelse blev, at Lyngby Storcenter er bygget helt ud til fæstningskanalen, og at kanalen er ca. 30 m bred i den oprindelige overflade.
|


