Bagsværd Sø
Lyngby-Taarbæk Kommune 1990'erne
Bearbejdet flint
Gennem en aktiv fritidsarkæolog er Kroppedal blevet bekendt med en række fund fra Bagsværd Sø. Fritidsarkæologen opsamlede i slutningen af 1990'erne en del bearbejdet flint på brednært vand ved den nordlige del af Bagsværd Sø. Efterfølgende blev fundene afleveret til museet.
Der er tale om flere pletvise opsamlinger. Den største opsamling kan dateres til Kongemosekultur. Fundet omfatter også en skæv tværpil, der antagelig stammer fra Ertebøllekultur.


