Snubbekorsgård

Høje-Taastrup Kommune 2007-2008
Udgravningsleder: Lotte Reedtz Sparrevohn
Læs bygherrerapport

I 2006 opdagede man en gravplads ved Snubbekorsgård i Høje-Taastrup. En delvis udgravning blev afsluttet i 2007 og var finansieret af Høje-Taastrup Kommune, Kulturarvsstyrelsen og museet selv.

Udgravningen afdækkede en stor gravplads fra vikingetiden - 45 brandgrave og 30 såkaldte jordfæstegrave, hvor de døde ikke blev brændt.

I ca. halvdelen af jordfæstegravene var der bevaret skeletter og i de fleste var der gravgaver - typisk jernknive, men også bronzesmykker, jernbeslåede træskrin, glasperler og dyreofre.

I en rig kvindegrav fandt arkæologernen et dyrehovedformet spænde. Det er en meget sjælden smykketype i Danmark.

Fund af et særpræget bronzespænde i form af et lille bjørnehoved vidner om kontakter udadtil, i det denne smykketype var meget populær på Gotland. Foto: Erling Pultera.

I en anden kvindegrav havde den døde nogle knoglefragmenter på brystet - muligvis fra et barn. På hendes venstre side blev der fundet jernbeslag fra et skrin, samt to tenvægte. Ved lænden blev der fundet en jernnøgle. På brystregionen var der to skålspænder af bronze. Sammesteds blev der fundet to glasperler, et stykke sølvtråd og en sammenbukket sølvmønt. I kvindens mundhule lå der ligeledes et stykke sølvtråd og en sammenbukket mønt. Sølvet har formentlig været betaling for rejsen til dødsriget.

I en tredje grav var en mand gravlagt sammen med sin hund. Hunden var en unghund, lidt mindre end vore dages Schæferhund. Kun dens kæber var bevaret.

Sjællands største vikingegravplads ?

Gravpladsen er kun delvist undersøgt, i det kun en lille del af den bakkeknold, hvor lokaliteten ligger, er udgravet. At dømme efter fund på de nærliggende marker og bakkeknoldens udstrækning, kan gravpladsen være tre til fire gange større. I så fald er det den største vikingegravplads vi kender på Sjælland.

Der kendes ingen bosættelser fra vikingetiden i umiddelbar nærhed. Derfor antager arkæologerne, at der er tale om en central gravplads for de velhavende jordejere fra et større opland.

Den fortsatte udgravning i 2008

I efteråret 2008 fortsatte udgravningen af vikingetidsgravpladsen. Det gjaldt denne gang den nordlige afgrænsning af pladsen.

Med en stor gravemaskine blev pløjejorden forsigtigt fjernet. Samtidig blev jorden afsøgt med metaldetektor. I undergrundsjorden stod gravene aftegnet som rektangulære mørkebrune plamager, brunere end den gule undergrundsjord.

Jens Vejmand huller

To af gravene var ødelagt i nyere tid. Populært sagt er de blevet ødelagt af Jens Vejmand. Det var tydeligt fordi der var stenskærver i fylden. Formentlig har stenhuggeren fundet en stor sten på marken, som han har sat sig til at kløve på stedet. På et tidspunkt er det gået op for ham, at stenen har været en markering af en oldtidsgrav, og han har gravet graven igennem for at finde ting. Om han fandt noget får vi næppe nogensinde at vide. I bunden af to af Jens Vejmand hullerne var der tydelige spor af ældre grave, men der var hverken gravudstyr eller knogler tilbage.

En begravet hund

Jens Vejmand hullerne var ikke de eneste moderne forstyrrelser på stedet. I en lille nedgravning lå skelettet af en hund med hundehalsbånd. Halsbåndet var af læder med metalnitter, og både det og hundens knogler var så velbevarede, at de ikke kan være særlig gamle.

Den gamle grav

Årets største overraskelse var grav nr. 260. Den viste sig nemlig at være flere hundrede år ældre end gravene fra vikingetiden. Der blev ikke fundet spor af den gravlagte, der efter gravudstyret at dømme har været en kvinde. Graven indeholdt et lerkar og en perlekæde af ravperler.

Perlekæde bestående af 48 skive- og berlokformede ravperler, to hvide glasperler og tre små brune glasperler.

Den syge viking

I en anden grav var skelettet fuldstændig bevaret. Det har givet optimale betingelser for en antropologisk undersøgelse. Der har vist sig at være tydelige sygdomstegn på flere af knoglerne. Den gravlagte, et ungt menneske på mellem 16 og 20 år har lidt af kraftig knoglebetændelse, der har hindret personen i at gå normalt.

Skeletgraven fra vikingetid. På grund af individets unge alder er det svært at afgøre, om det har været en mand eller en kvinde.

Ved udgravningen i 2008 blev der ikke fundet en eneste brandgrav. De har formentlig været der en gang, men er blevet pløjet helt væk. Gravpladsen er nemlig desværre meget nedpløjet. Det ses på flere måder. Mange af gravene var halvt pløjet væk og knogler og gravudstyr lå hulter til bulter. Der blev også fundet gravgods liggende løst i pløjelaget, bl.a. et trefliget spænde. Det er der lavet en kopi af, som nu kan købes i Museumsbutikken.

Læs bygherrerapport