Aktiviteter
Besøg Kroppedal
Hugin & Munin
Nyhedsbrev
Skoletjeneste
Udstillinger

Åbningstider:
Alle dage 12-16
Mandag lukket
Gratis adgang
Kontakt:
Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup

Administration:
Tel: (+45) 43 30 30 00
kontakt@kroppedal.dk

Kommunikation:
Tel: (+45) 43 30 30 16
lene.skodborg@
kroppedal.dk

Lovpligtigt arbejde:
Tel: (+45) 43 30 30 01
lars.buus@kroppedal.dk
Tel: (+45) 43 30 30 05
lotte.sparrevohn@
kroppedal.dk

Skoletjeneste:
Tel: (+45) 43 30 30 08
skole@kroppedal.dk

CVR-NR: 26 58 90 02
SE-NR: 26 58 90 02

Danske Bank
Konto: 3129-3129558563

IBAN:
DK46 3000 3129558563

SWIFT-BIC: DABADKKK

Arkæologi for børn

www.fingerplanen.dk

Vikingelandsbyen i Albertslund

1001 fortællinger

Frederikssundmotorvejen

Glostrup Kommune 2007-2008
Udgravningsledere: Susan Pallesen og Camilla Haarby Hansen
Læs bygherrerapport for felt 7-9
Læs bygherrerapport for felt 10-11


400.000 m2 undersøges i 2007 og 2008

Kroppedal Museum har igennem 2007 og 2008 foretaget arkæologiske forundersøgelser og udgravninger i forbindelse med den kommende Frederiksundsmotorvej i tæt samarbejde med Vejdirektoratet.

Området omkring Hvissinge rummer flere oldtidsminder, og har derfor stor forskningsmæssig interesse, og i forbindelse med den kommende Frederiksundsmotorvej blev der i alt prøvegravet knap 400.000 m² langs med hhv. Jyllingevej og den eksisterende Frederiksundsmotorvej.

Der kunne registreres aktiviteter i dette område helt tilbage fra stenalderen, og i næsten samtlige forhistoriske perioder herefter.

 

Afrensning

Arkæologen undersøger, mens bilerne suser forbi i baggrunden.

Koncentrationer af bosættelser fra jernalder

Resultaterne af udgravningerne er dog primært flere koncentrationer af bosættelser fra jernalderen. Østligst på arealet, grænsende op mod Motorring 3 fremkom flere treskibede langhuse, der kunne dateres til 1.-3. årh. e.Kr. Husene har ikke ligget der samtidig, men afløst hinanden, når de jordgravede stolper var rådnet op. I begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 3. årh. e.Kr. har man tilsyneladende valgt at flytte bebyggelsen 500 meter mod vest. Umiddelbart vest for Oxbjergvej fremkom således i alt 28 treskibede langhuse og ni økonomibygninger. Husene har ikke alle ligget der på samme tid, men afløst hinanden, således at der sandsynligvis har ligget 1-2 huse på samme tid. Der har været kontinuerlig bebyggelse på dette areal fra 3. årh. og frem til 8. årh. e. Kr. Den enkelte gård bestod typisk af et hovedhus og en eller flere mindre bygninger til opbevaring og værksted.

Begge bebyggelseskoncentrationer ligger på mindre forhøjninger i det ellers flade landskab, og herfra har man kunnet se både velkomne og uvelkomne gæster i god tid.

Keramik

Fragment

Øverst: Lerkar fra ældre romersk jernalder. Det lykkedes konservatoren at samle ca. halvdelen af karret. Nederst: Fragment af lille beslag. Fundet med metaldetektor.

Udgravninger i 1999-2000 og 2008

Ca. 1,5 km vest for bebyggelseskoncentrationen ved Oxbjergvej, fandt arkæologerne i sommeren 2008 endnu et treskibet langhus. Huset dateres til 5.-8. årh. e. Kr. og lå der altså samtidig med en del af den øvrige bebyggelse.

I 1999-2000 udgravede Kroppedal Museum en jernalderlandsby lige nord for den nuværende Hvissinge landsby, ca. 2 km syd for udgravningerne ved motorvejen. Landsbyen eksisterede i samme periode som gårdene lige vest for Oxbjergvej, dvs. i perioden 3.-8. årh. e. Kr. I landsbyen forarbejdedes bl.a. hør og hamp til tekstilproduktion.

Arkæologerne har med udgravningerne ved den kommende Frederiksundsmotorvej fået et væsentligt bedre indblik i Glostrups jernalder og en øget forståelse for jernalderbebyggelsernes indbyrdes placering i Glostrup i hele den yngre del af jernalderen.

Læs bygherrerapport for felt 7-9
Læs bygherrerapport for felt 10-11

Se også Vejdirektoratets film fra udgravningerne