I Hvissinge, mellem Birkeskoven og Østre Lindeskov, udgravede arkæologerne en bebyggelse fra jernalderen (150-550 e. Kr.).

Stolpehuller afslørede, at der i jernalderen havde været opført tre huse på stedet. Det var ikke muligt at afgøre om de tre huse havde været beboet samtidig, eller om det var huse, der havde erstattet hinanden efterhånden, således at kun ét hus stod opført ad gangen. De to af husene var øst-vest vendte, som det er almindeligt for oldtidens huse, men den tredje lidt mindre bygning vendte nord-syd.

Ved siden af husene var affaldsgruber, hvor beboerne i jernalderen havde skilt sig af med lerkar og husholdningsaffald, der her mange hundrede år senere gav sig til kende som brændte og ubrændte dyreknogler – formentlig fra kvæg.

Ved udgravningen fremkom et lerkar, der indeholdt brændte knogler. Der kan være tale om en brandgrav, men knoglerne er endnu ikke blevet analyseret, så det vides derfor ikke, om det er knogler fra et dyr eller et menneske. Tæt ved lerkarret registreredes en tenvægt, og hvis knoglerne viser sig at være fra et menneske, kan tenvægten tolkes som en gravgave. Tenvægte er ikke ualmindelige gravgaver i kvindegrave.