Hulehøjgård
Egedal Kommune 2008
Udgravningsleder: Mette Brosolat Ohlsen
Læs bygherrerapport
Forud for anlægsarbejde på et areal beliggende tæt ved den fredede jættestue Hulhøj, en overpløjet jættestue, samt en mulig dyssetomt, foretog Kroppedal Museum i april 2008 en arkæologisk forundersøgelse. Forundersøgelsen ledte til en egentlig udgravning, af et areal på ca. 40 m2. På de tilstødende arealer ligger der yderligere to jættestuer.
Stenkonstruktioner og kogestensgrube
To Ø-V orienterede stenkonstruktioner, der tolkes som lejer for trækister i en nu overpløjet gravhøj fra bondestenalder eller ældre bronzealder, blev dokumenteret. Stenene lå med en flad side nedad og i flere tilfælde var store sten skoet med små sten – begge handlinger synes at være udført for at skaffe stenene en plan, skridsikker standflade. I den østligste ende af den vestligste konstruktion var en kogestensgrube med nøje udvalgte ca. 10 cm store sten. Kogestensgruben lå dermed centralt i anlægget set som et hele. Ved afrensningen fandtes 14 flintafslag, et stykke brændt ler og et enkelt keramikskår, der ikke kan dateres nærmere end til oldtid.
Det lille udgravningsfelt med stenkonstruktionerne.
Kogestensgruben. Arkæologerne har undersøgt gruben ved at grave halvdelen af den væk, så den kan ses i profil. På kanten ligger nogle af de ensartede sten fra gruben.
Bortpløjede trækister
Anlæggene tolkes som to stenlejer for trækister. Træ og skelet er siden hen formuldet og pløjet væk, og eventuelle gravgaver befinder sig i muldlaget. Der var ikke nogen synlig høj, men der er ca. 50 cm muld på dette sted mod 30-40 cm i de øvrige søgegrøfter. Dette, sammenholdt med at nogle af stenene lå få cm under muldoverfladen, gør det sandsynligt, at der har været anlagt en jordhøj. Der blev ved den afsluttende udvidelse af feltet fundet enkelte sten og stenspor, der kan have været en randstenskæde ved foden af den nu overpløjede høj. I givet fald har højen haft en radius på 10-12 m.
Et landskab af grave og ofre
De to stenkonstruktioner, der formentlig skal dateres til sidste halvdel af bondestenalder eller ældre bronzealder, bidrager til forståelsen af det rituelle landskab i oldtiden. Således, at stedet ikke kun var begravelsesplads i den relativt korte periode i første halvdel af bondestenalder, hvor der byggedes jættestuer, men også i tiderne herefter.
Fundet indgår i en usædvanlig tæt koncentration af oldtidsmonumenter i området. Umiddelbart nord for det plateau, hvor udgravningen fandt sted, skråner landskabet kraftigt ned mod Veksømose Vandløb. Vandløbet løber til Værebro Å og er den strækning af Værebro Å-systemet, der har den største hyppighed af offerfund fra bondestenalderen.