Boplads/Bosættelse

Man kan skelne mellem boplads og bosættelse:

Begrebet boplads dækker over oldtidens beboelse, altså de spor der findes efter huse, gruber, kulturlag og stolpehuller. Bopladsen er en del af den samlede bosættelse, som er en betegnelse for alle de fysiske spor, som menneskelig aktivitet i et område efterlader sig. Det er både bopladser, grave, veje, depoter og det mønster sporene danner i landskabet.

Bronzealderen

Perioden fra 1800 til 500 f.Kr. Læs mere

Bæltedåse

En bæltedåse er en rund udsmykket beholder, som blev båret af kvinder i bronzealderen. Bæltedåsen har en flad eller spids bund og øskner i kanten, som skulle bruges til at fæstne dåsen i et bælte. Til nogle dåser hører der også et låg. Man må formode at bæltedåsen, som kendes både fra kvindegrave og offerfund, er blevet båret på mave eller ryg med bunden udad, og formodentlig har været brugt til opbevaring af personlige småting. Bæltedåsen kendes kun fra bronzealder.

Til højre: Rekonstruktion af, hvordan en bæltedåse er blevet båret i bronzealderen. For neden: Bæltedåse fra Toftager i Brøndbyøster.

C-14 datering

Kulstof 14 metoden, eller C-14, kan bruges til datering af organisk materiale. Dvs materiale fra levende organismer som mennesker, dyr og planter. Kulstof (C) er et grundstof, der indgår i alle levende organismer. C-14 har de samme egenskaber som almindeligt kulstof, C-12, men er radioaktivt. Når en organisme, f.eks. et menneske dør, mindskes antallet af C-14 atomer. Efter 5.730 år er halvdelen af det oprindelige antal tilbage. Ved at måle den mængde af C-14, der er tilbage i en prøve, kan man derfor regne ud, hvor gammel prøven er. Man siger, at man beregner C-14-alderen. En C-14-datering er aldrig helt præcis.

Under studierejse i USA i 1947-48 lærte den tyskfødte Hilde Levi metoden at kende. Nationalmuseet viste interesse for metoden, og Hilde Levi tog initiativ til at opbygge et dateringsapparat, der blev taget i brug i 1951 - blev det først af sin art i Europa.

Cirkusbæger

I 1870 fik Nationalmuseet indleveret nogle oldsager. De var dukket frem ved en grusgravning på Thorslunde Præstemark i Ishøj. Særlig interesse vakte tre glasbægre. De var malet med billeder fra de gladiator- og dyrekampe, som fandt sted i den romerske arena, det såkaldte circus - derfor kaldes de "cirkusbægre".

Bægrene er sandsynligvis fremstillet i Køln ved Rhinen. Her var et vigtigt romersk industricenter, og fra o. 150 e.Kr. var der en handelsrute dertil fra Danmark.

Et cirkusbæger har været en kostbar vare, som det kun var samfundets top forundt. I Skandinavien kendes de kun fra Danmark. Indtil Ellekilde-fundet i 2007 var der kun fundet tolv af dem, ti på Sjælland og et hver på Fyn og Bornholm. De har formentlig været benyttet til vin, en anden importvare fra Romerriget, og findes ofte i par - det er jo ikke sjovt at drikke alene!

Til højre: Moderne og præcis rekonstruktion af et cirkusbæger, som forhandles i Kroppedals museumsbutik.

Danefæ

Danefæ er betegnelsen på genstande fra oldtiden af ædelmetal samt rav og elfenben. Der kan også være tale om genstande med særlig kulturhistorisk værdi, såsom mønter eller unikke eksemplarer lavet i almindelige materialer. Fælles for disse genstande er, at de er fundet i Danmark og at de ingen ejer har. Hvis man finder Danefæ er der afleveringspligt til Nationalmuseet, og finderen vil alt efter vurdering af fund, belønnes med en dusør fastlagt af Kulturarvsstyrelsen. Vil du vide mere om, hvad der er danefæ, så kig i Nationalmuseets danefæ-katalog.

Bestemmelserne om danefæ (fra oldnordisk dvs. død mands eller herreløst gods) stammer helt tilbage fra de middelalderlige landskovslove, f.eks. Jyske Lov fra 1241, hvor det hedder, at hvad ingen ejer, ejer kongen. Forordningen skyldes formentlig, at der som følge af de urolige tider, var mange som havde gravet deres skatte ned. Bestemmelsen gentages i Christian V's Danske Lov fra 1683. I de følgende hundrede år kommer bestemmelserne også til at gælde andre genstande end ædelmetal, og i 1737 og 1752 indskærpes det igen, at "Guld, sølv, metal og anden skat, som findes enten forborget (skjult) i jord, mark eller hus eller andetsteds, og som ingen kender sig ved, kaldes Danefæ, og hører kongen alene til og ingen anden." Da Kunstkammeret blev nedlagt i begyndelsen af 1800-tallet, overgik samlingerne, der oprindelig havde været kongens ejendom, til staten. I 1807 blev Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring nedsat, hvilket var begyndelsen på Nationalmuseet, som siden har varetaget bestemmelserne.

Til højre: En såkaldt Placat (cirkulære) af 7. august 1752, hvor bestemmelserne om danefæ indskærpes.