GPS opmålinger

Den arkæologiske verden har også taget de nyeste teknikker til sig.

I forbindelse med udgravninger anvendes en præcisions-GPS til at tegne de udgravede arealer. Den har en nøjagtighed på 1 cm. Nu slipper arkæologerne for det førhen tidskrævende arbejde med målebånd, tommestok, papir og blyant.

Når arkæologerne får indleveret enkeltfund f.eks. fra metaldetektorfolkene, er der mange der har indmålt dem med en håndholdt GPS. Det er vi glade for, for så har vi et nøjagtigt findested.

Man kan eventuelt gå ind på Krak.dk eller Google Earth og aflæse koordinaten, hvis man ikke har adgang til en GPS.

I forbindelse med tilsynet med de fredede fortidsminder, foretager vi samtidig en opmåling, idet de ikke altid er placeret helt nøjagtig på kortene.

Disse 2 GPS-typer, samt den man bruger i bilen, arbejder med en nøjagtighed på 1-10 meter, alt efter hvordan satellitterne står på himlen.

Gravhøj

De mange gravhøje, som i oldtiden blev rejst over betydningsfulde mænd og kvinder, præger stadig landskabet i dag. I Danmark findes omkring 30.000 fredede fortidsminder, hvoraf langt hovedparten er gravhøje, dysser og jættestuer. Det anslås, at kun ca. 10 procent af de oprindeligt opførte høje er bevaret. Gravhøje er i reglen bygget af græstørv som monument over en eller flere gravlagte personer. I starten af bondestenalderen opførte man stenbyggede kamre, dysser og jættestuer, som efterfølgende blev tildækket med en jordhøj. Især jættestuerne blev i de efterfølgende århundreder genbrugt som gravsteder. I ældre bronzealder opførtes igen en stor mængde gravhøje, hvoraf nogle har vist meget velbevarede begravelser som bl.a. Egtvedpigen. Højene fra ældre bronzealder genbrugte man som monumenter i yngre bronzealder ved at nedsætte gravurner i højkanten. I vikingetiden byggede man igen høje, herfra kendes nogle af de største gravhøje som f.eks. kongehøjene i Jelling. Med kristendommens indførelse omkring år 1.000 e.Kr. ophørte gravhøjsskikken.

Læs mere om Danmarks fredede fortidsminder.

Til højre: Kong Svends Høj i Egedal Kommune. Et fredet fortidsminde.

Grubehus

Grubehuse var små, halvt nedgravede bygninger. Grubehusene kunne fungere som værkstedshytter, hvor der blev forarbejdet tekstiler, perler eller metal. Grubehuse kendes fra hele jernalderen, og især fra vikingetiden. På en udgravning i Smørum ved Kong Svends Høj fandt arkæologerne flere grubehuse. I Vikingelandsbyen i Albertslund er der rekonstrueret grubehuse.

Til venstre: rekonstrueret grubehus fra udgravningen ved Kong Svends Høj.

Gruber, affaldsgruber

En grube er en fællesbetegnelse for nedgravninger af forskellige størrelser og til forskellige formål. De kan være mange meter store og flere meter dybe. Den samme grube kan have haft forskellige funktioner. F.eks. kan man have gravet hullet for at skaffe råstoffer i form af ler eller sand, hvorefter hullet er blevet opfyldt med affald fra bopladsen. Det er derfor ofte i gruber man finder mange oldsager.

Til højre: Grube under udgravning. I gruben var der keramik fra flere ituslåede lerkar.

Gårdsanlæg

En gård kunne bestå af et enkelt hovedhus, eller af et hovedhus og et eller flere mindre udhuse. De mindre huse fungerede sandsynligvis som lader og forrådshuse, ekstra staldplads eller i nogle tilfælde som beboelse. I jernalderen var der sommetider hegn omkring gårdene. Gårdspladsen (toften) og eventuelle mindre bygninger, der tilhørte gården, var indhegnet. Hegnene omkring gårdspladsen kunne også være udstyret med halvtag, så der blev skabt en tør opbevaringsplads.