Arkæologisk leksikon

Afslag

Når en flinthugger slår på en flintknold for at fremstille et redskab, afspaltes et flintafslag. Afslaget adskiller sig fra den naturligt fragmenterede flint ved at have en slagbule. Fra slagpunktet breder koncentriske bølgelinjer sig omkring slagbulen og videre ud over afsplatningsfladen. Flintafslagets kanter er skarpe og afslaget kan i princippet benyttes som skæreredskab som det er, men ofte videredannes afslaget til et egentligt redskab ved at det tilføjes yderligere slag – såkaldte retoucheringer. De fleste flintafslag er dog at betragte som overskud eller affald fra redskabsfremstillingen.

Til højre: en ophugget flintknold.

Anlæg

På en arkæologisk udgravning observerer man blandt andet farveforskelle i jorden. Farveforskellene kaldes fyldskifter. Skyldes farveforskellene aktiviteter i oldtiden, f.eks. nedgravning af en træstolpe til et hus, kaldes de et anlæg. Betegnelsen anlæg bruges også om andre nedgravninger som gruber, ildsteder og brønde.

På den arkæologiske udgravning bliver anlæggene markeret med en markeringspind og derefter elektronisk opmålt med GPS. Alle anlæg bliver derefter undersøgt for at se om der er system i dem, om de er spor efter huse og hegn og for at finde evt. oldsager i dem. Dokumentationen består af opmåling, tegning, beskrivelse og foto.

Til højre: Markering af et anlæg med markeringspinde.

Arkivalsk kontrol

Den arkivalske kontrol foregår på museet, og er den første undersøgelse der foretages, når der anmodes om en vurdering af eventuelle arkæologiske interesser på et givent sted. Arkæologen gennemgår nutidigt kortmateriale med henblik på at indhente oplysninger om lokalitetens placering i landskabet, idet erfaringen viser, at de arkæologiske interesser koncentrerer sig på bestemte arealer som f. eks. højtliggende moræneformationer.

Dernæst betragtes gammelt kortmateriale, der kan rumme oplysninger om landskabelige forhold og bygninger, der nu er forandret eller helt forsvundet.

Endelig sammenholdes lokaliteten med Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database, Fund og Fortidsminder, med oplysninger om over 150.000 kulturhistoriske lokaliteter – på land og til havs, der kan skabe et overblik over nærtliggende allerede kendte arkæologiske fund.

Arkæologisk forundersøgelse

Hvis den arkivalske kontrol sandsynliggør, at der er arkæologiske interesser på en lokalitet, foretages en arkæologisk forundersøgelse, såfremt bygherren ønsker det. Formålet med forundersøgelsen er at klarlægge omfanget, værdien og karakteren af de arkæologiske spor.

Som oftest anlægges 2 meter brede søgegrøfter med 15 meters mellemrum i retningen NØ-SV. Denne orientering er valgt, fordi der derved er størst sandsynlighed for at registrere stolpehuller fra oldtidens langhuse, der hyppigst er Ø-V-vendte.

Udpegningen af arealer med fortidsminder giver bygherre mulighed for at ændre projektplaner for at undgå at fjerne væsentlige fortidsminder. Ligeledes giver den mulighed for at vurdere omfang og omkostninger med de lovpligtige undersøgelser. Undersøgelserne kan dermed indregnes i både den økonomiske og den tidsmæssige planlægning.