Bronzealder
Bronzealderen fra 1800 til 500 f.Kr. er tidsmæssigt opdelt i to hovedperioder:
- Ældre bronzealder (1800 til 1100 f.Kr.) >
- Yngre bronzealder (1100 til 500 f.Kr.)
Ved bronzealderens begyndelse er landet for en stor dels vedkommende stadig dækket af skov. Men på Vestegnen og andre steder er der nu åbne arealer med gårde, omgivet af græsningsland.
Boligerne
Gårdene består af et til to huse, der ligger tæt sammen. I ældre bronzealder videreføres traditionen med midtstillede tagbærende stolper, men i løbet af yngre bronzealder udvikles en ny hustype, hvis grundkonstruktion benyttes i århundreder.
Huset er treskibet med to rækker af indvendige parvise stolper, der bærer taget. Der er lige langvægge og afrundede gavle. Indgangene til huset er midt i de to modstående langsider, og væggene er lerklinede. Husene er 15-18 meter lange, og formentlig har kreaturer om vinteren været opstaldet i den ene ende af huset.
Gravhøjene
Bronzealderens gravhøje har sat sit præg på landskabet overalt i Danmark. De ligger højt og var beregnet på at kunne ses. Undertiden ligger de på lange rækker, som om de afmærker en vejstrækning. Andre gange ligger de i klynger, og markerer måske en samlet gravplads.
I hele Danmark er der registreret spor efter 85000 gravhøje. De er ikke alle fra bronzealderen, for både før og efter byggede man gravhøje af jord og sten. I hvert fald kan man konstatere, at utallige gravhøje er blevet ødelagt, først og fremmest overpløjet ved markarbejde, men også af anlægsarbejder.
I hovedstadsområdet er der under 1000 synlige gravhøje tilbage. De fleste ligger i skovområderne i Nordsjælland. Ind imellem er gravhøjen vokset sammen med byen og ligger måske i parcelhusets baghave. I det tidligere så rige område med gravhøje i Gladsaxe og Rudersdal, ligger flere store og velbevarede høje beskyttet i haverne, men ikke synlige og tilgængelige for offentligheden.
Offergaver
Offernedlæggelser i moser og søer var vigtige rituelle handlinger i bronzealderen. Ofte ødelagde man bevidst bronzerne forinden. Hovedparten af offerfundene er indgået til de danske museer i 1800-tallet i forbindelse med dræning og tørveudvinding. I de senere år har offerfund været meget sjældne, og der er al mulig grund til at værne om de sidste bevarede vådområder.
Offerhandlingerne kunne også foregå ved store sten i naturen eller måske ved særlige træer. Danmarks største offerfund fra ældre bronzealæder blev gjort i 1851 ved Smørumovre i Egedal.
Helleristninger
Også billeder på sten, helleristninger, hører til oldtidens religiøse verden. I hovedstadsområdet er der kun få helleristningssten, de fleste udsmykket med skålgruber. Skålgruberne er banket eller knust ind i stenen med en anden hård sten. De er ofte fire eller fem cm i diameter og op til en cm dybe. Arkæologerne opfatter indhugningen af skålgruberne som et led i begravelsesritualerne. Mange sten med skålgruber ligger på deres oprindelige plads i skovene, og der dukker med jævne mellemrum nye op. Især er Geelskov i Rudersdal kendt for sine mange skåltegnssten.
Bålgruber
En ny kategori af rituelle anlæg er dukket op de seneste år. Det er lange rækker af bålgruber, hvor afbrændinger af bål, måske langs eksisterende veje, har været synlige vidt omkring. En udgravning ved Kong Svends Høj i Egedal afslørede en sådan række. Rækken af bålgruber peger op mod den mægtige gravhøj og har givetvis haft en rituel betydning i forbindelse med gravlæggelser eller offerhandlinger.