Jernalder
Jernalderen er den sidste periode i oldtiden. I Danmark begynder den omkring 500 f.Kr. og afløses af middelalderen omkring 1050 e.Kr. Den inddeles i fire underperioder:
-
Førromersk jernalder (500 f.Kr. til Kristi fødsel)
-
Romersk jernalder (Kristi fødsel til 375 e.Kr.)
-
Germansk jernalder (375 til 775 e.Kr.)
-
Vikingetid (775 til 1050 e.Kr.)
I jernalderen bliver klimaet mere fugtigt. Bøgen kommer til Danmark og breder sig. Mange steder opstår åbent sletteland, for i jernalderen begynder bondesamfundet at ekspandere.
Befolkningstilvækst og intensivt landbrug
Befolkningen vokser, og dyrkningen af jorden er nødt til at blive mere effektiv. Efterhånden afløses det arealkrævende ekstensive landbrug af intensivt landbrug. Bønderne anlægger permanente marker, som tilsås årligt og indgår i en kortere rotationscyklus end tidligere. Jernalderbonden dyrker især byg, men også hvede, emmer, spelt og hirse. Omkring år 200 e.Kr. kommer også rug til Danmark. Ukrudsfrøene høstes sammen med kornet og anvendes som kosttilskud. I den næsten træløse Vestegn og i Nordvestegnen lå gård ved gård således, at den ene gård med omgivende marker stødte op til den næste gårds marker. Gårdene var klart afgrænsede fra hinanden. Hist og her blev gårdlandskabet afløst af små landsbyer. I Nordsjælland var bebyggelsen mere spredt, og der kendes ingen bopladser med landsbylignende træk.
Jernet
På bopladserne er der spor efter smedens arbejdsplads. Allerede tidligt i jernalderen bliver jernet taget i anvendelse. Mens myremalm var udbredt i Jylland, findes det i Sjælland kun i meget spredte forekomster, så jern smedes om og genbruges og ender kun sjældent som affald.
Gravskikke
Det var ikke kun gårde og jorde, der afspejlede den enkelte bondes rigdom og magt. Det kom især til udtryk i omsorgen for de døde. I yngre romersk jernalder afspejler samfundsstrukturen sig tydeligt i gravpladser. Ofte er gravpladser for forskellige samfundsgrupper anlagt for sig selv. Fattige fik ingen gravgaver, og de laveste på den sociale rangstige blev formentlig aldrig begravet på en egentlig gravplads.
Mosen: Hellig og nyttig
Moser og fugtige områder var hellige og blev brugt i forbindelse med ofringer og frugtbarhedskult. I Høje-Taastrup har arkæologerne i en fugtig gammel brønd fundet et frugtbarhedssymbol i form af en træmand med tydeligt rejst penis. Man havde udnyttet den udvalgte grens naturlige form, men grenen er tydeligt bearbejdet. Moserne blev også anvendt som en ressource, idet tørv blev brugt som brændsel. Til tørvegravningen anvendte man tørvespader, som måske knækkede og blev efterladt. I Smørmosen i Herlev blev der i sidste århundrede fundet et trætrug, som man dog først antog for at være en stammebåd. Det er formentlig bare efterladt ved aktiviteter i mosen og har intet med ofringer at gøre.
Vikingetiden - oldtidens afslutning
Arkæologisk set hører vikingetiden (775-1050 e.Kr.) til jernalderen, men har et betydeligt historisk særpræg. Store og grundlæggende ændringer er i gang i samfundet, hvilket er dokumenteret i de arkæologiske fund. På landsplan ses ændringerne med de store ringborge og fund af vikingeskibe. Kilder fortæller om plyndringer og erobringstogter, og endelig er oprettelsen af en mere stabil kongemagt under opbygning.
Bebyggelser
I hovedstadsområdet anlægges spredtliggende storgårde, såvel som mere stationære landsbyer og de første byer. Især egnen omkring Smørum giver et glimt af livet i vikingetiden. Spor af gårde ved Kong Svends Høj i Smørum og ved Måløv giver mulighed for at studere bebyggelsens udvikling. Der kendes spor af vikingebebyggelsen i Smørumovre, der ligger omkring kirken, som formentlig har en ældre forgænger. Et grubehus øst for kirken vidner om, at der er ældre gårde under de nuværende kendte gårde i landsbyen. Landsbyundersøgelser i eksisterende landsbyer er meget vanskelige, og der er sjældent større friarealer til arkæologiske udgravninger. I Torslunde landsby i Ishøj har man ved Toftegård fundet lerkar, husgeråd og mønter fra 1000-tallet. Formentlig har flere af de eksisterende landsbykirker haft forgængere i vikingetiden. Der er derfor særlig bevågenhed omkring ændringer i de kirkenære områder, for selv små undersøgelser kan bidrage med viden om de første træbyggede kirker.
Ladepladser
Derimod ved vi ikke meget om hovedstadsområdets ladepladser eller handelspladser ved vandet i vikingetiden. Måske har der været en ladeplads i Vedbæk, og i Godthåb ved Dragør er der både spor af værksteder og beboelse. Det er også sandsynligt, at der har været en ladeplads ved udløbet af Harrestrup Å i Hvidovre og ved Store Vejleå i Vallensbæk/Ishøj, men er formentlig ikke til at dokumentere, da landskabet og kystlinien har ændret sig markant.