Stenalder
Den ældste stenalder
Da isen forlod Danmark for ca. 13000 år siden, kom rensdyr til, og derefter de første jægere. For jægeren betød rensdyret rigdom af mad. I områder med åbent terræn mellem søer og i dale blev dyrene drevet ind i snævre passager. Flere steder i hovedstadsområdet har arkæologerne fundet renjægernes pilespidser, men altid som enkelte fund.
Jægerstenalderen
I perioden mellem 9000 og 4000 f.Kr. er der i Danmark en række forskellige kulturer. De ernærer sig ved jagt, men i stigende grad af fiskeri og indsamling. Efter berømte fundsteder opdeles perioden i
-
Maglemosekulturen (ca. 9000 til 6400 f.Kr.)
-
Kongemosekulturen (ca. 6400 til 5400 f.Kr.)
-
Ertebøllekulturen (ca. 5400 til 4000 f.Kr.).
I Nordsjælland rummer især fjordene og moserne ved Vedbæk og Ordrup mange spor fra jægerstenalderen. Nordvestegnens mange ferskvandssøer var vigtige områder for jagt, fiskeri og indsamling. På Vestegnen er der i Store Vejleådalen spor fra både Kongemose- og Ertebøllekulturen. Arkæologiske undersøgelser har vist, at der var bopladser langs fjorden i en periode på mere end to tusinde år. Også på strandvolde og nær kysten er der spor efter bondestenalderens sæsonbetonede fangstbopladser.
På Amagers østkyst ligger undersøiske bopladser fra Kongemosekulturen, der kan give et glimt af jægerstenalderens kystbopladser. De lå gerne ved lune, beskyttende vige og på mindre øer. Her har havjagt spillet en væsentlig rolle, men også jagten på landdyr som kronhjort, rådyr og vildsvin har haft stor betydning.
Bondestenalderen
I denne periode fik jægerne kendskab til agerbrug og husdyrhold. Den opdeles kronologisk i tre perioder:
-
Tidligneolitisk tid (4000 til 3300 f.Kr.)
-
Mellemneolitisk tid (3300 til 2400 f.Kr.)
-
Senneolitisk tid (2400 til 1800 f.Kr.)
Igennem hele den sidste del af jægerstenalderen var Danmark dækket af skov. I tiden efter 4000 f.Kr. forandres landskabet imidlertid. I de tætte skove opstår små rydninger til marker, hvor kornet blev dyrket, indtil det blev overladt til græsning. I mellemneolitisk tid opstår nye landsbrugsformer, og åbne græsningsarealer begynder at brede sig omkring bosættelserne.
Bopladser
De tidligste bopladser i bondestenalderen består af bopladser med stoplebyggede huse. Men der var også bopladser af mere sæsonbetonet karakter. På en moræneslette i Høje-Taastrup Vest har arkæologerne således fundet en lille boplads fra ca. 3500 f.Kr. Den bestod af hytter, som formentlig havde lerklinede vægge.
Den bedst kende boligform er det stolpebyggede rektangulære hus. I Albertslund er der udgravet en lille boplads med spor efter de første bønders huse. Bopladsen lå i en lille naturlig sænkning i terrænet, tæt på en bæk, der løber ud i Store Vejleå. Rundt omkring lå små opdyrkede marker.
Gravskikke
Samtidig med landbrugets etablering opstår nye grave af store sten (megalitgrave eller storstensgrave). De har krævet en enorm arbejdsindsats. Forud for de store stengrave er der en generation af tømmerbyggede gravkamre, og mange steder også små stenkamre.
Over gravkamrene rejses en langhøj af jord. Ofte lå langhøjen på eller ved bopladsen, som det var tilfældet ved Stenbjerg (Baldersbrønde) i Høje-Taastrup. Måske skulle gravmonumenterne skabe en forbindelse mellem boligen i livet og boligen i døden.
I hovedstadsområdet har der været utallige store megalitgrave, som ikke overlevede anlæggelsen af togstrækningen mellem København og Roskilde i 1844-47. De blev hugget op til skærver og ligger nu mellem togskinnerne.
Religiøse samlingspladser
Som noget nyt ses også de rituelle samlingspladser. De ligger ofte på små næs omgivet af vandløb eller engdrag. De består af et system af palisader og gravede grøfter og kendes i forskellige udgaver. Pladserne, som eksempelvis Helgeshøj i Høje-Taastrup, har formentlig tjent som samlingssted for kultiske handlinger. I nærheden af samlingspladserne ligger storstensgrave, som har haft tilknytning til samlingspladsen.
Offergaver
Vådområder som søer og moser var gennem hele oltiden rammen om rituelle handlinger. Det var her man var i kontakt med guderne og her, man nedlagde store kostbarheder. I bondestenalderen er offergaverne typisk ravsmykker, hellige måltider i lerkar eller flintøkser.
Værebro-Sørup området er et eksempel på et helligt område med mange offerfund. I 2001 fremkom ved markarbejde et stort fund af ti slebne flintøkser. Lignende fund er gjort mange steder, men sjældent af en sådan størrelse. Økserne er udelukkende fremstillet til ceremoniel nedlæggelse og har aldrig været benyttet.
Bondestenalderens afslutning
I sidste del af bondestenalderen sker der nogle forandringer. Kobberet, det tidligste metal, kommer til Danmark. Det kommer først i små mængder og bruges kun til særlige genstande, som for eksempel små kobberringe.
Også husbyggeriet forandrer sig. Det kan ses fra en udgravning i Ågerup i Ballerup. På et næs lå et hus, som var været 47 meter langt og henved 7 meter bredt. Taget blev båret af 11 store stolper i midten af huset. Da husrt blev bygget, nedlagde man en flintsegl under en af stolperne - et husoffer til guderne for at sikre husets velstand. Husets størrelse antyder, at der har boet en stor, udvidet familie. Måske har en del af huset også været anvendt til at opstalde kvæget om vinteren.