Arkæologi

 

Udstillinger

Motorvejens hemmeligheder

Verdensrummets Mekanik

Læs om Kroppedals nye særudstillinger i 2009

Nyheder

Fra 4. april har museet åbent kl. 12-16 weekender og helligdage.

Kroppedal overtager driften af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv

Den gode historie - bogen om Zakarias Nielsen er kommet

Kulturjagt.dk - børn formidler historien

Nyt på hjemmesiden

Læs om Anstalten i Herstedvester og andre historiske steder i Albertslund

Arkæologisk leksikon

Frederikssundmotorvejen

Fredede fortidsminder: Her vogter vi

Udgravninger og fund online

Baldersbrønde

Baldersbrønde er endnu en af de gamle landsbyer i Høje-Taastrup kommune, som var beboet i stenalderen. Navnet består af tre led: mandsnavnet "Balli", "torp" der betyder en udflytterbebyggelse, og "brønd", der betyder brønd eller kilde. Navnet kan derfor oversættes til "Brøndene ved Ballis udflytterbebyggelse". Det har intet med guden Balder at gøre. Første gang navnet er nævnt i de skriftlige kilder er i 1321 som Baldorpsbrynnæ.

Baldersbrønde Mølle

Baldersbrønde er struktureret som en sluttet fortelandsby med gårdene omkring en åben forte med et meget stort gadekær. Denne middelalderlige struktur er endnu til stede og synlig.

I 1682 var her 12 gårde og 4 huse, der fæstede under forskellige herremænd. Efter udskiftninger i 1778 og 1788 var der kun 11 gårde tilbage. Omkring 1830 var gårdenes antal reduceret til 10, mens antallet af huse med jord steg til 16 og de jordløse huses antal til 8, hvoraf ét fungerede som bomhus ved Roskildevejen.

I løbet af 1800-tallet udvikler Baldersbrønde sig. Der åbner en skole (1857), en mølle (1889). en købmand (1891). I 1890'erne ligger der et andelsmejeri nord for grønningen. Der er tillige karetmager, træskomand, slagter, tækkemand og hjulmand.

I dag er Baldersbrønde ligesom Kallerup blevet opslugt af stationsbyen Hedehusene, og de fleste gamle gårde er væk og erstattet af parcelhuse. Den gamle skole fra 1857 er bevaret og er mest kendt som bolig for Vestegnens store malere - først L.A. Ring (i 1901-1914), og dernæst for Ludvig Find (i 1914-1945). Foran skolen har nogen bekostet opførelsen af Baldersbrønd - der ifølge sagnet aldrig skulle løbe tør.

Kroppedal Museum - Kroppedals Allé 3 - 2630 Taastrup - Tlf. 43 30 30 00 - Fax: 43 30 30 03 - email: kontakt@kroppedal.dk
Opdateret 25.01.2009
Åbningstider: tirsdag - fredag 10-16, lørdag, søndag og helligdage 14-17, mandag lukket. Gratis adgang