Fløng

Fløng landsby har givet navn til sognet, som består af tre landsbyer Fløng , Marbjerg og Soderup. Fløng er den ældste af disse tre og den eneste, der tidligt fik kirke og skole.

Navnet Fløng er sammensat af ordet "flo", der betyder vandsamling og "ng (inge)", som refererer til det sted, personerne kom fra. Fløng betyder således "beboerne ved vandsamlingen," idet der tidligere har været mange vandområder.

Navnet skrives i 1259 som Fløngi og i 1370 som Flyngæ, men landsbyen er ældre, for Fløng kirke blev bygget i midten af 1100-tallet af Hvideslægten Snubbe, der boede på Bytteborg. Kirken blev bygget af fråd- og kridtsten og bestod af et kor og et skib med flade lofter. Allerede omkring 1200 blev der i vest bygget et tårn i kridtsten med pyntebånd af munkesten. Tårnet blev i 1400-tallet forhøjet med 19 meter, og der blev bygget et våbenhus mod nord og loftet fik krydshvælv. Omkring år 1500 blev det gamle kor revet ned og erstattet af et nyt. Da kirken i dag er kalket hvid kan man ikke se, hvordan den er bygget.

Kirkegården er opdelt efter sognets 3 landsbyer, sådan at Fløngfolkene blev begravet mod den varme solside, folk fra Marbjerg mod vest og folk fra Soderup mod nord. Mod sydøst begravede man så de mindre bemidlede og mod nordøst dem, der havde begået selvmord.

Bønderne fæstede oprindeligt under Roskilde Domkirke, men efter reformationen i 1536 kom de under Kronen.  I slutningen af 1600-tallet bestod landsbyen af syv mindre gårde og nogle huse, i 1830erne af 8 gårde og 18 huse, og der var kommet en smed, en væver og en hugger. Senere i århundredet kom flere håndværkere og en læge.

I 1742 fik Fløng sin første skole. Den dækkede alle sognets børn. I dag er Fløng en moderne forstadsbebyggelse og stort set vokset sammen med Hedehusene, Baldersbrønde og Kallerup.