Freden i Roskilde
Da svenskerne nåede Sjælland, besluttede Frederik III at indlede fredsforhandlinger med Frankrig og England som mæglere. Carl Gustav slog lejr i Torslundemagle, hvor de danske forhandlere mødte. Man enedes om, at lade de endelige forhandlinger foregå i den nærliggende Høje Taastrup præstegård, formentlig det eneste sted, der kunne huse så mange mennesker.
Rekonstruktion af præstegården i Høje Taastrup som den så ud de februardage i 1658, da repræsentanter for Danmark, Sverige, Frankrig og England satte sig til forhandlingsbordet og afgjorde hundredetusinders tilhørsforhold.Blaakildegaard. Stregtegning af N.A. Andersen.
De danske forhandlere i Høje-Taastrup var Joachim Gersdorff og Christen Skeel. Da den svenske delegation mødte op, måtte danskerne lide den tort, at ud den udover Sten Bielke blev ledet af Corfitz Ulfeldt. Derudover deltog den franske mægler Chevalier Hugues de Terlon og den engelske Sir Philip Meadow.
Sten Bielke. Svensk admiral og rigsråd. Kulturhistorischen Museum, Stralsund.
|
Corfitz Ulfeldt. Oliemaleri af Sébastien Bourdon 1653. Frederiksborgmuseet. Ulfeldt var gift med Frederik IIIs halvsøster, Leonora Christine, og engang Danmarks mægtigste adelsmand. At han sad på den svenske side af forhandlingsbordet var måske den største ydmygelse kongen måtte tåle i løbet af krigen.
|
Den 18. februar 1658 blev fredsudkastet underskrevet, lokalt kaldet ”Freden i Høje Taastrup”, inden den endelige fred blev underskrevet i Roskilde 26. februar 1658. Ved den værste fred i Danmarkshistorien måtte Danmark næsten afstå en trediedel af sine landområder.
Den danske konge, Frederik III, må afstå Skåne, Halland (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved Freden i Brømsebro i 1645, men nu permanent), Blekinge og Bornholm, samt lenerne Bohus og Trondhjem i Norge. Endvidere skulle Danmark spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere Corfitz Ulfeldts konfiskerede værdier.
Fredstaffel på Frederiksborgs Slot. Den danske dronning sidder ved bordenden. Den svenske konge Carl X Gustav sidder til højre og derefter kommer den danske konge Frederik III. Kobberstik af le Paule. Frederiksborgmuseet.
Og det kunne endda være gået værre. Under forhandlingerne i Taastrup får svenskerne gennem opsnappede depescher nys om, at Brandenburg og Østrig har besluttet at sende 23.000 soldater som hjælp til Danmark. De danske forhandlere er ikke klar over det, men de svenske forhandlere får travlt med at få freden undertegnet og begynder at slække på kravene om landafståelser. Da danskerne siden får nys om undsætningshæren var det for sent.
Læs uddrag svensk forhandlingsreferat
Læs Høje Taastrup-traktaten i originaltekst (1600-tals skånsk!)
Læs Høje Taastrup-traktaten i oversættelse
Læs indholdet af Roskildefreden (1600-tals skånsk!)
Krigen genoptages
Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen og allerede 5. august 1658 genoptog han krigshandlingerne i form af Anden Karl Gustav-krig.
Fredsslutningen efter denne 27. maj 1660 stadfæster med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbagefører Bornholm til den danske og Trondhjems len til den norske krone.
I aftalens paragraf 9 garantes indbyggerne i de afståede danske landsdele, at de må beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede. Ikke desto mindre blev der senere iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele. Der er stadig den dag i dag en politisk debat om paragraf 9, som især Skånelandsbevægelsen hævder i folkeretslig forstand er juridisk bindende og i kraft.
|
