Bengt Strömgren
Søn af Elis Strömgren. Unge Strömgrens karriere begyndte tidligt. Han fik offentliggjort sit første astronomiske arbejde som 17-årig, og allerede som 21-årig fik han i 1929 doktorgraden ved Københavns Universitet. Hans viden var omfattende, og han blev magister i både astronomi, matematik og fysik.
I 1936-38 arbejdede Strömgren i USA, men vendte derefter tilbage til et professorat i København, som skulle vare, indtil han kunne overtage faderens professorat i 1940. I 1951 søgte han orlov for at blive direktør for Yerkes- og McDonald observatorierne i USA.
 |
 |
|---|---|
Bengt Strömgren (1908-1987). I en meget tidlig alder blev Strömgren en internationalt anerkendt astronom. |
Brorfelde. Observatoriet nær Tølløse blev indviet i 1953. Strömgren var da i USA, men havde afgørende indvirkning på udformningen af observatoriet |
I 1957 forlod han Københavns Universitet for at blive leder for Institute for Advanced Study ved Princeton. I 1959 blev han hædret med den prestigefyldte Bruce Medal. I 1967 vendte han tilbage til København, hvor der var blevet oprettet et ekstraordinært professorat til ham i astrofysik. Han rykkede ind i Carlsbergs æresbolig efter Niels Bohr og modtog talrige andre hædersbevisninger.
Endvidere deltog han ligesom sin far aktivt i det internationale astronomiske arbejde. Selv om Strömgren havde forladt Danmark, inden Brorfelde-observatoriet var bygget, var det i høj grad på hans initiativ, at sagen blev genoptaget, og det var i høj grad hans idéer, som blev ført ud i livet. Han var en ledende figur i det internationale astronomiske arbejde og var aktiv i organiseringen af ESO.
Strömgren var en af sin tids betydeligste forskere inden for astronomi og astrofysik. Blandt hans opdagelser kan især fremhæves: Påvisningen af, at hydrogen (brint) udgør langt den største del af stjernerne. Dette førte til, at han kunne give den stadigt gældende fortolkning af Hertzsprung-Russell diagrammet, at det viser stjernernes livsforløb. Undersøgelser af Solens kemiske sammensætning, der omfatter indholdet af helium og metaller. Omkring 1940 påviste han, at Mælkevejssystemet må indeholde meget store mængder hydrogen. Ved hjælp af grundstoffordelingen i stjernerne skelnede han mellem unge og gamle stjerner i Mælkevejen og fandt deres fordeling.
 |
Strömgren sfære. Betegnelse for sfære af ioniseret brint omkring visse unge stjerner. Klik for forstørrelse. |
|---|
Kilder
Simon Olling Rebsdorf: The Father, the Son, and the Stars. Århus 2005.