Heinrich Louis d'Arrest
Født og uddannet i Berlin og arbejdede som observator og beregner ved byens observatorium. Opdagede en ny komet i både 1844 og 1845 og modtog den kometmedalje den danske konge havde indstiftet. I 1846 bistod han professor Johann Gottfried Galle, da denne opdagede planeten Neptun.
 |
 |
|---|---|
Heinrich Louis d'Arrest (1822-1875). Posthumt portræt på Københavns Astronomiske Observatorium, malet 1894 af Ludvig Grundtvig |
Neptun. Galle og d'Arrest fandt planeten 23. september 1846. Det var den første nye planet man opdagede. Allerede 17 dage senere opdagede en amatørastronom en måne (Triton) omkring den. |
Udførte endvidere en række baneberegninger over kometer og asteroider, som i 1850 resulterede i en afhandling om de tretten asteroidebaner man dengang kendte (#1). Afhandlingen var skrevet i Leipzig, hvor han i en alder af kun 30 år også blev professor.
Hans interesse samlede sig nu om de tågepletter, astronomerne kunne iagttage på himlen og som med forbedrede teleskoper efterhånden viste sig at være stjernehobe. I 1855 udsendte han en redegørelse for 200 tågepletter, han havde iagttaget og positionsbestemt (#2). Han opdagede derudover to nye kometer i 1851 og 1857, hvoraf den første bærer hans navn.
d'Arrest var en efterspurgt mand, som havde takket nej til stillinger i både Washington og Kiev, men i 1857 modtog han stillingen som professor i astronomi ved Københavns Universitet, formentlig lokket af planerne om det nye observatorium på Østervold.
 |
 |
|---|---|
Observatoriet på Østervold. Københavns nye observatorium i 1870 set fra Østervoldgade (foto Bent Mann). |
d'Arrestes komet. Fotograferet 30. juni 1995 af Crni Vrh Observatoriet i Slovenien. D'arrest var i stand til at følge kometen på himlen i mere end tre måneder i 1851. |
I 1861 kunne astronomerne tage det nye observatorium i brug, og d'Arrest har givet sin egen beskrivelse af det (#3). Allerede året efter opdagede han her en ny asteroide, Freja. I København fortsatte han sine observationer af stjernetåger og opdagede 342 astronomiske objekter, bl.a. med observatoriets 28" Merz-refraktor, der i dag kan ses på Steno-Museet i Århus. Til observationen af de mere lyssvage objekter benyttede han spejltelekoper.
I 1867 udgav Videnskabernes Selskab hans katalog med tåger og stjernehobe (#4), som dannede grundlag for J.L.E. Dreyers revidering af Herschels stjernekatalog. d'Arrest udsendte også et særligt studie af Orion-tågen og undersøgte stjernerne ved hjælp af spektralanalyse.
Kilder
Udvalg af d'Arrests egne værker:
#1. Über das System der kleinen Planeten zwischen Mars und Jupiter. Leipzig 1850.
#2. Resultate aus Beobachtungen der Nebelflecken und Sternhaufen, erste Reihe.
#3. "Instrumenten magnum aequatoreum in Specula Universitatis Hauniensis nuper erectum", Københavns Universitets Festskrift 1861.
#4. Siderum nebulosorum observationes Haunienses. Kbh. 1867.
Litteratur om d'Arrest:
Axel V. Nielsen, "Hundrede års astronomi på Østervold", Nordisk Astronomisk Tidsskrift (1961-62), s. 1-52.