Johan Ludvig Emil Dreyer
Født i København og udviste allerede i skolen et usædvanligt talent for både matematik, fysik og historie. Studerede ved Københavns Universitet, og modtog i 1875 universitetets guldmedalje for en afhandling om passageobservationer. Alligevel var det ikke i København, og ikke ved universitetet, han skulle slå sine folder. Ligesom medmange astronomer både før og siden blev væsentlige dele af hans arbejde udført i privat regi.
 |
J.L.E. Dreyer (1852-1926). |
|---|
I 1874 drog Dreyer til Birr Castle i Irland for at arbejde som assistent i slottets private observatorium. Her havde familien Rosse siden 1840'erne drevet astronomiske observationer, bl.a. ved hjælp af verdens dengang største teleskop. Dreyer deltog i observatoriets studier af stjernetåger, men udarbejdede samtidig et supplement til den engelske astronom John Hershels hæderkronede stjernekatalog. Dreyers supplement blev udgivet af Royal Irish Academy i 1878.
Samme år blev han observator ved observatoriet i Dunsink lidt uden for Dublin. Her stedbestemte han røde stjerner og var medudgiver af tidsskriftet Copernicus, der dog gik ind efter få år. I 1882 direktør for observatoriet i Armagh i Nordirland og tog s.å. doktorgraden i København for afhandlingen Forsøg til Bestemmelse af Præcessionskonstanten.
I 1888 kom så det værk, der for alvor har sikret Dreyer en plads i astronomihistorien - hans monumentale stjernekatalog A New General Catalogue of Nebulae, Clusters and Stars (NGC), der indeholdt 7840 objekter. I 1895 og 1908 fulgte to supplerende Index Catelogues med yderligere 5386 objekter. NGC var længe standardværket for astronomer verden over (og genoptrykt i 1953), og dets katalognumre er stadig udbredte blandt astronomer verden over.
 |
 |
|---|---|
Birr Caskikkert kan stadig ses på slottet, som i dag rummer Irlands Historictle. Den store 72 tommer spejl Science Centre. |
Armagh Observatory. Grundlagt 1790 og stadig et af Storbritanniens førende observatorier. Dreyer var dets leder 1882-1916. |
Dreyer som videnskabshistoriker
Dreyer var ikke blot en dybt repekteret astronom, men var, og er, næsten lige så berømt som astronomihistoriker. Særlig interesse nærede han for Tycho Brahe , hvis arbejde med at kortlægge stjernehimlen han videreførte. I 1890 udsendte han en biografi over Tycho, og i sine år udgav han den latinske udgave af Tychos samlede skrifter, som stadig anvendes af videnskabshistorikere.
Også Dreyers History of Planetary Systems from Thales to Kepler fra 1905, nød stor anerkendelse, og skønt den på visse punkter er forældet, er den genoptrykt i moderne udgaver. Ydermere skrev han i 1912 den biografiske indledning til The Scientific Papers of Sir William Herschel - et arbejde der krævede grundige arkivstudier.
I 1916 gik Dreyer på pension som leder for Armagh og modtog Royal Astronomical Societys guldmedalje. I 1923-24 var han præsident for selskabet. Et krater på Månen er opkaldt efter ham.