Det sker

Høstmarked - Alletiders mad

Thorsbro Vandværk
Hugin & Munin
Skoletjeneste
Kalender
Nyhedsbrev

Udstillinger

Dansk astronomi
Det gode liv
Grave, glas og guld

Åbningstider:
Tirsdag-fredag 10-16
Weekend/helligdag 12-16
Mandag lukket
Gratis adgang
Kontakt:
Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup

Administration:
Tel: (+45) 43 30 30 00
kontakt@kroppedal.dk

Information:
Tel: (+45) 43 30 30 26
info@kroppedal.dk

Lovpligtigt arbejde:
Tel: (+45) 43 30 30 13
anne.hansen@kroppedal.dk

Skoletjeneste:
Tel: (+45) 43 30 30 08
skole@kroppedal.dk

CVR-NR: 26 58 90 02
SE-NR: 26 58 90 02

Danske Bank
Konto: 3129-3129609281

IBAN:
DK46 3000 3129 5585 63

SWIFT-BIC: DABADKKK


Astronomi for børn
Om kalendere
Forskning

fingerplanen.dk
fingerplanen.dk

Dansk Datahistorisk Forening
Datahistorisk Forening

Vikingelandsbyen i Albertslund
Vikingelandsbyen

Elis Strömgren

Født i Sverige og tog doktorgraden fra Lunds Universitet i 1898. Først ansat i Kiel 1901, men fra 1907 professor ved Københavns Universitet og direktør for observatoriet på Østervold. Han kom ind i kommissionsarbejdet vedrørende en flytning eller deling af observatoriet. Her var han uenig med sin forgænger, T. N. Thiele, og det endte med, at sagen blev stillet i bero. Sagen fik først sin afslutning med indvielsen af Brorfelde-observatoriet i 1953.

Elis Strömgren

Elis Strömgren (1870-1947).

Strömgrens interesser lå inden for den såkaldte celeste mekanik - han foretog omfattende beregninger af kometbaner og af trelegemeproblemet. Med hensyn til kometbanerne fastslog Strömgren, at de er elliptiske, ikke hyperbolske; dette har stor betydning for opfattelsen af kometernes natur - er de medlemmer af Solsystemet eller ej; med elliptiske baner er de.

Strömgren levede i en tid præget af to verdenskrige og store internationale spændinger. Hans største indsats lå måske i hans bestræbelser på at fastholde samarbejdet mellem astronomer på tværs af alle nationale og politiske forskelle. På hans initiativ blev Centralbureauet for Astronomiske Telegrammer flyttet til København i forbindelse med udbruddet af første verdenskrig, og han var dets leder til sin død.

Ligeledes var Strömgren medvirkende til, at det første møde i Den Internationale Astronomiske Union efter anden verdenskrig blev afholdt i København - og åbnede selv mødet. På det nationale/nordiske plan var Strömgren hovedredaktør for Nordisk Astronomisk tidsskrift fra 1920 til sin død.

Strömgren er blevet beskyldt for at stå i vejen for det private Uraniaobservatorium og især dets leder gennem mange år, Carl Luplau Janssen. Der synes ikke at være hold i disse beskyldninger. Mere hold er der i beskyldningerne om, at han ved valget i 1916 af ny leder for det kommunale Ole Rømer Observatorium i Århus gjorde sin indflydelse gældende, bl.a. på bekostning af Ejnar Hertzsprung. Derimod er der intet kritisabelt i, at Strömgrens talentfulde søn, Bengt Strömgren, gjorde karriere i en meget ung alder.

Kilder

Simon Olling Rebsdorf: The Father, the Son, and the Stars. Århus 2005.