Ejnar Hertzsprung
Ejnar Hertzsprungs far var faguddannet astronom, men havde gjort karriere som forsikringsdirektør. Ligeledes lagde Ejnar sin interesse for astronomi på hylden for at uddanne sig som kemiingeniør, fordi det gav betydeligt bedre jobmuligheder. Ironisk nok var det netop via kemien, at Hertzsprung skulle yde sit store bidrag til astronomien.
 |
Ejnar Hertzsprung (1873-1967). Hans arbejdsevne var legendarisk og han var banebrydende på en række områder inden for moderne astronomi. |
|---|
Efter at have arbejdet som kemiingeniør i Skt. Petersborg og Berlin, lærte han fotokemi i Leipzig, og begyndte derefter sit enestående astronomiske arbejde.
To opfindelser åbnede nye muligheder for studiet af verdensrummet. Det ene var fotografiet, det andet var spektroskopien, hvor man via analyser af lyset fra himmellegemerne kunne få en idé om deres kemiske beskaffenhed. Det var ved hjælp af disse to opfindelser, Hertzsprung bidrog til astronomien.
I 1902 vendte Hertzsprung tilbage til København og uddannede sig privat til astronom ved Universitetes observatorium og ved det private Uraniaobservatorium på Dronning Olgas Vej på Frederiksberg. I 1905 og 1907 offentliggjorde han to nu klassiske artikler "Zur Strahlng der Sterne", som beskrev hans arbejde med at måle stjernernes lysstyrke ud fra deres spektre. Udtryk som Kæmpe- og Dværgstjerner stammer fra ham. Ligeledes var han med til at fastlægge sammenhængen mellem en d- Cepheistjernes periodelængde, og dens absolutte lysstyrke.
 |
Anerkendt forsker. Hertzsprung (stående længt t.v.) til konference i Leiden med resten af den videnskabelige elite. Længst til højre ses Albert Einstein (fra Hermann 1994, se under kilder). |
|---|
Efter i ti år at have fungeret som professor i Göttingen og observator i Potsdam i Tyskland, blev han i 1919 ansat ved det astrofysiske laboratorium i Leiden (Nederlandene), som han senere blev leder af, og hvor han arbejdede til sin pensionering i 1944. Derefter slog han ned i Tølløse, hvor han fortsatte sit arbejde til sin død.
Gennem sit arbejde med stjernernes lysstyrke og deres spektre var han med til at lægge grunden til Herzsprung-Russel diagrammet, som har fået stor betydning inden for astrofysikken.
 |
Hertzsprung-Russell diagrammet. Udviklet af uafhængigt af Hertzsprung og den amerikanske astronom Henry Russell. Beskriver sammenhængen mellem en stjernes lysstyrke og farve (spektralklasse). Stadig fundamentalt for astronomien. |
|---|
Endvidere påviste Hertzspring, at Plejadetågerne skyldes stjernernes belysning af støvskyer, og han målte dobbeltstjerner både mikrometrisk og ved en særlig fotografisk metode.
Han bestemte afstanden til den lille Magellanske Sky og dens bevægelse, og påviste dermed som den første eksistensen af et system uden for vor galakse.
Han udviklede en fotografisk metode til at måle dobbeltstjerners indbyrdes forhold og dermed til banebestemmelser og bestemmelse af de enkelte stjerners masse. Han mindskede målingsusikkerheden med en faktor 10.
Skønt Hertzprung er ukendt for de fleste danskere, hører han ubestrideligt til en af vore betydeligste astronomer nogensinde.
Kilder
Claus Thykier (red.): Dansk Astronomi gennem firehundrede år, I-III. Kbh. 1990.
Dieter B. Hermann: Ejnar Hertzsprung. Pionier der Sternforschung. Berlin 1994.
Naturens Verden 6/1993.