Fra det mørke Jylland til Uranias hof

Tycho Brahes mest betroede assistent og direkte danske arvtager. Hed egentlig Christen Sørensen Lomborg og kom fra en bondefamilie på Lemvig-egnen. Fattigdom gjorde, at han først som 25-årig blev student fra Viborg Katedralskole, men hans flid og matematiske tæft bragte ham vidt. I 1588 begyndte han på universitetet, men kom, formentlig allerede året efter, til Hven. Da Longomontanus var omhyggelig, præcis og havde et skarpt blik, viste han sig som en fremragende observator, og Tycho anså ham for sin mest pålidelige medarbejder.

Longomontanus (1562-1647). Stik af Simon de Pas 1644. Det Kgl. Bibliotek

Da Tycho forlod Hven i 1597, fik Longomontanus tilladelse til at rejse bort og studerede i Danzig, Breslau, Leipzig og Rostock. Efter ihærdige anstrengelser fik Tycho ham tilbage i sin tjeneste, og i januar 1600 ankom han til Prag. Her arbejdede han med observationer af Mars, Månen og Solen, indtil han i august s.å. satte kursen mod Danmark. Det betød, at det ikke var ham, men Kepler, der stod ved Tychos dødsleje og fik overdraget hans arbejde.

Efter nogle års rejse i Danmark og Norge, og et rektorat ved sin gamle latinskole i Viborg, blev Longomontanus i 1605 professor pædagogicus i København. I 1607 overtog han det matematiske professorat, som i 1621 blev opnormeret til en rent astronomisk lærestol, og som han besad til sin død. I 40 år tegnede Longomontanus således astronomien ved Københavns Universitet.

De guddommelige tal og cirklens kvadratur

Udgangspunktet for renæssancens naturtænkning var religiøst. Alt i naturen var skabt med et givent formål, og der var skjulte sammenhænge tingene imellem. Talforhold og proportioner var således også guddommeligt bestemte. Det gav grobund for talmystik, som igen kunne knyttes til Pythagoras' og andre af antikkens naturtænkere. Tallet 6 blev således anset for perfekt, fordi det svarede til summen af dets faktorer (6 = 1 + 2 + 3). De næste perfekte tal var 28, 496 og 8128 og anset for konstanter i naturen. Når en naturforsker fandt sådanne tal i sine udregninger, mente han at have opdaget "Guds fingeraftryk" og være på rette vej.