Carl Luplau Janssen

Som 16-årig blev Janssen assistant for den erfarne observator Hans Emil Lau ved Urania Observatoriet på Dronning Olgasvej 25 på Frederiksberg. Det var et privat observatorium med videnskabeligt sigte, som var blevet oprettet i 1897 af amatørastronomen Victor Nielsen (1855-1918), og ikke mindst Ejnar Hertzsprung arbejdede der, og fascinerede den unge Janssen.

I 1917 fik han antaget en disputats for doktorgraden, men måtte trække den tilbage, blandt andet på grund af kritik fra Elis Strömgren. Derpå arbejdede Luplau nogle år ved universitetsbiblioteket, før han på et lån fra Carlsberg-fondet i 1919 købte Uraniaobservatoriet efter Victor Nielsens død.

	Observatoriekuplen. Luplau kigger ud gennem kikkertspalten.

Janssen ejede observatoriet resten af sit liv. Under hans ledelse foregik der stadigvæk videnskabeligt arbejde, men det folkeoplysende arbejde trådte - bl.a. af økonomiske grunde - i forgrunden.

Janssen skrev en del populærvidenskabelige bøger og var en flittig avisskribent. I samarbejde med Harald Mortensen og Magistraten fik han også etableret folkeobservatoriet på Rundetårn i 1929, men måtte i 1933 forlade ledelsen på grund af alvorlige samarbejdsproblemer.

	Luplaus tumleplads. Uranias refraktor den sidste dag observatoriet var åbent.

Gennem hele sit virke herskede der et anstrengt forhold mellem Janssen og universitetsastronomerne anført af Elis Strömgren. Janssen følte sig forfulgt af den magtfulde professor og kritiserede dennes ledelse af observatoriet på Østervold.

Fagastronomerne ignorerede til gengæld Janssen og Uraniaobservatoriet. Rygter om at Strömgren aktivt skulle have modarbejdet Janssen og privatobservatoriet synes der imidlertid ikke at være belæg for. Uraniaobservatoriet lukkede ved Janssens død, og dets instrumenter spredt for alle vinde. Refraktoren står nu hos navnebroderen i Aalborg.

Janssen var en farverig person. Typisk er hans kommentar til polsk-amerikaneren Velikovskys bestseller "Worlds in Collision" (1950), som forudsagde en kommende kollision mellem jorden og Venus: "Skal jeg sige min usminkede mening - og det vil jeg helst - så er den, at Velikovskys teorier er lodret negerpip med jernbeton i fundamentet".

	"lodret negerpip". Velikovsky's bog passede godt til den dystre stemning under den kolde krig i 1950 og blev en bestseller. Snart efter måtte forlaget dog trække den tilbage efter protester fra videnskabsmænd. Luplau troede mildt sagt heller ikke på teorien.

Kilder

C. Luplau Janssen: Fifty Years Activity of the Urania Observatory (1947).

Lisbeth Moustgaard: Uranias tjenere - Episoder i dansk astronomi 1900-1950 (1990).

http://www.nafa.dk/artikler/min_uraniatid.htm (Oluf Engelstofts erindringer om Luplau).