Side 1 · Side 2 · Side 3 · Side 4
Tycho Brahe
Højadelig stjernekigger
Han var født ind i en af rigets fornemmeste slægter og hed egentlig Tyge Brahe (eller Brade), men blev verdensberømt under sit latiniserede fornavn. I renæssancen syslede mange adelsmænd med naturvidenskab som tidsfordriv, men for Tycho blev det hans kald, og hans evner og forbindelser gjorde ham til sin tids førende astronom. Han var udset til en karriere i rigsrådet, men blev grebet af studiet af himlen.
 |
Tycho Brahe (1546-1601). Forlæg til portræt af Jacob de Gheyn. |
|---|
At solformørkelsen d. 21. august 1560 var årsagen, nævner han ikke selv, men en astronomisk lærebog i det Kgl. Bibliotek med indskriften "TVCHO BRADE 1561" bevidner, at interessen var til stede. Bogen indeholder planterester og optegnelsen af forskellige plantenavne, og interessen for forbindelsen mellem det store univers (makrokosmos) og livet på jorden (mikrokosmos), for astrologien, delte Tycho med sin samtid.
Den begivenhed Tycho selv angiver som startskuddet til sin astronomiske interesse, indtraf under hans studierejse til Leipzig (hvor han egentlig skulle have læst jura). I august 1563 kom de to største planeter, Jupiter og Saturn, i konjunktion, en hændelse som astrologer anså for yderst skæbnesvanger. Det viste sig, at de eksisterende planettabeller afveg fra hinanden, og selv at de nyeste og bedste havde ramt flere døgn ved siden af. Det fik Tycho til at kaste sig ud i systematiske astronomiske og astrologiske studier, og han anskaffede sig en jakobsstav beregnet til vinkelmåling, og siden mere raffinerede sigteinstrumenter.
Hans stadigt mere avancerede og dristige horoskoper kom til at koste dyrt. En måneformørkelse d. 28. oktober 1566, tolkede han som et varsel om den tyrkiske sultans død. Da det senere viste sig, at sultanen var død seks uger før formørkelsen, blev han til grin. Formentlig var det derfor, han kom i duel med sin slægtning Manderup Parsberg, hvilket som bekendt kostede ham næsen.
Den "nye" stjerne
Tychos svendestykke som astronom kom i forbindelse med den kraftigt lysende stjerne nær Cassiopeia (en Type Ia supernova), som han opdagede den 11. november 1572. Mens dette fænomen af næsten alle andre blev tolket som en komet eller et andet guddommeligt varsel, iagttog Tycho den nøje. Hans observationer viste, at "den nye stjerne" forblev uforandret i forhold til de øvrige stjerner, og derfor selv måtte være en stjerne. Det passede ikke med det gældende verdensbillede. Ifølge det var fiksstjernehimlen uforanderlig.
 |
Den nye stjerne. Træsnit i De nova stella angiver placeringen af fænomenet på stjernehimlen. |
|---|
Tycho udgav hurtigt sine iagttagelser i De nova stella ("Om den nye stjerne"), der gjorde ham berømt over hele Europa. Fastlæggelsen af præcise horoskoper blev anset for at være af vital interesse for rigets sikkerhed, og Frederik 2. ønskede at understøtte den højadelige astronom.