Side 1 · Side 2 · Side 3 · Side 4
Himlen over Øresund
Det udmøntede sig i, at Tycho blev forlenet med øen Hven, hvor han opførte Uraniborg (færdigbygget 1580). Med sine assistenter og tjenere arbejdede han her i over 30 år. For at få plads til sine instrumenter byggede han også Stjerneborg i 1584.
 |
|
|---|---|
 |
Uraniborg og Stjerneborg. Hven var et renæssancehof, hvor astronomisk og kemisk forskning forenedes med samfundselitens kulturliv. |
Kortlægningen af himlen
Skønt Tycho ikke kunne tilslutte sig den franske filosof Petrus Ramus' (1515-1572) krav om, at videnskaben skulle være hypotesefri og udelukkende bygge på observationer, indså han, at præcise observationer var udgangspunktet for enhver seriøs beskæftigelse med astronomi og astrologi.
Bestræbelserne gik på at kortlægge himlen. Tycho efterstræbte en hidtil uopnåelig nøjagtighed, og skønt teleskopet endnu ikke var opfundet, arbejdede han febrilsk på at udvikle sine sigteinstrumenter og reducere alle fejlkilder. Ikke mindst var han en pionér med hensyn til udviklingen af kvadranter, og hans instrumenter og observationsteknikker blev omhyggeligt beskrevet og illustreret i pragtværket Astronomiae Instauratae Mechanica (normalt blot kaldet Mechanica) fra 1598. Udbyttet fra årene på Hven blev et enestående præcist og omfattende observationsmateriale, forløberen for senere stjernekataloger.
Tychos arbejde rettede sig ikke i første omgang mod kosmologien, men alligevel bidrog han afgørende til at ændre synet på verdens indretning.
 |
At måle stjernerne. Tychos store murkvadrant på Hven. |
|---|