Side 1 · Side 2 · Side 3 · Side 4

Unåde og eksil

Da Christian 4 blev myndig i 1596 mistede Tycho hoffets gunst. Årsagerne var mange, men kardinalpunktet var, at Tycho ikke opførte sig med den underdanighed, som den nye regering og kirken fordrede - hverken som lensmand eller astronom. Da Tycho forlod Danmark i 1597, gik han reelt i tvungent eksil. Efter et kort ophold hos sin standsfælle Heinrich Rantzau i Holsten, blev han knyttet til kejser Rudolf 2.s hof i Prag, hvor han arbejdede sine sidste år med sin gamle assistent Longomontanus, og i et til tider stormfuldt samarbejde med Johannes Kepler.

Arven efter Tycho

Det var også Kepler og Longomontanus som direkte videreførte Tychos arbejde. Den tyske astronom brugte hans observationer af Mars til sine tre love for planetbevægelser, og det stjernekatalog han udarbejdede, de Rudolfinske Tabeller som overgik alt man hidtil havde set, stod i stor gæld til arbejdet på Hven. Tychos bevis for, at krystalsfærerne ikke kunne eksistere, rejste spørgsmålet om, hvad der så holdt planeterne på plads. Et tilfredsstillende svar kom først med Isaac Newtons udformning af Tyngdeloven i 1686. Vigtigere end Tychos konkrete observationer er måske den betydning hans krav om præcision, behandling af fejlkilder, instrumentudvikling og systematiske observationer fik for al senere astronomi. Herhjemme blev denne tradition videreført af Ole Rømer . Ligeledes blev Uraniborg som forskningsinstitution et forbillede for de videnskabelige akademier, der opstod i 1600-tallet. Det er næppe tilfældigt, at den første Tycho-biografi blev skrevet af Pierre Gassendi, som var tilknyttet akademiet i Paris.

Kilder

Tychos egne skrifter

Tychos samlede værker er udgivet på latin:

Tycho Brahe Dani opera omnia, udg. I.L.E. Dreyer. Kbh. 1913-1929 (genoptr. Amsterdam 1972). Et supplement findes i John R. Christianson, "Addenda to Tychonis Brahe Opera Omnia tomus XIV", Centaurus 16.3, 1972. Kbh. 1972.

I dansk oversættelse foreligger:

Tyge Brahes meterologiske Dagbog, holdt på Uraniborg for Aarene 1582-1597. Udg. F.R. Friis. Kbh. 1876.

Den nye stjerne (1573), oversat af Otto Gelsted. Lemvig 1923.

Om det, som vi hidtil med Guds hjælp har udrettet i astronomien [selvbiografien fra Mechanica 1598], Nordisk Astronomisk Tidsskrift, red. E. Strömgren m.fl. Kbh. 1946, s. 120-136.

Uddrag fra Mechanica 1598 med beskrivelse af en række instrumenter findes i Nordisk Astronomisk Tidsskrift. Kbh. 1946 og 1947.

Tale om de matematiske videnskaber (1574), uddrag i Samlerens Antologi af nordisk Litteratur 3, ved Henrik H. Henningsen m.fl. Kbh. 1984, s. 345-353.

Lille skrift om kometen 1577, oversat af Jørgen Brager og Niels Henningsen. Kbh. 1986.

Peter Zeeberg, Tycho Brahes Urania Titani. Et digt om Sophie Brahe. Kbh. 1994.

Bøger om Tycho Brahe

Litteraturen om Tycho Brahe er enorm og rækker fra letlæselige populære værker til vanskelige fagtekniske afhandlinger. Følgende bøger har alle udførlig litteraturfortegnelse og er en glimrende introduktion.

John R. Christianson, On Tycho's Island. Tycho Brahe and his Assistants, 1570-1601. Cambridge 2000.

Poul Grinder-Hansen (red.), Tycho Brahes verden. Danmark i Europa 1550-1600. Nationalmuseet. Kbh. 2006.

Håkan Håkansson (red.), Tycho Brahe. Att låta själen flyga mellan himlens tinnar. Stockholm 2006.

Victor E. Thoren, The Lord of Uraniborg. A Biography of Tycho Brahe. Cambridge 2000.

Alex Wittendorff, Tyge Brahe. Kbh. 1994 (genudgivet 2006).