Jakobsstav
Jakobsstaven består af to stave, en skalastav og en tværstav, der kan glide vinkelret på den. Den tidligste beskrivelse stammer fra 1300-tallet, hvor den blev benyttet som vinkelmålingsinstrument til astronomiske målinger.
I 1500-tallet blev jakobsstaven også brugt til landmåling og spillede især en vigtig rolle indenfor navigation.
I løbet af 1500-tallet fik jakobsstaven fire skalaer på hver af de fire sider af skalastaven og fire tværstave af forskellig længde svarende til hver af de fire skalaer. Denne form beholdt jakobsstaven de næste tohundrede år og blev anvendt til navigation helt frem til 1800-tallet.
Den første danske beskrivelse finder vi i den første bog på dansk om navigation, Laurentz Benedichts, Søkartet offuer Øster oc Vester Søen (1568). Benedicht kalder jakobsstaven 'gradbogen' (dvs. 'gradbuen') efter hollandsk forbillede, og kalder den også " baculus Jacob", hvilket er 'jakobsstav' på latin.
 |
|---|
Blandt danske astronomer blev jakobsstaven blandt andet benyttet af Tycho Brahe.