Jupiter
Jupiter er den femte planet fra Solen. Det er den største planet i solsystemet, og næst efter Venus den mest lysstærke. Derfor har civilisationer gennem tiden forbundet den med deres mægtigste guddom. Sumererne kaldte den for Enlil, den hed Marduk i Babylon. Den hed Ûapshetatûi i Ægypten og blev forbundet med guden Horus. Her findes der optegnelser af planeten fra ca. 2.200 f.Kr. I det gamle Grækenland blev den kaldt for Zeus, i romerriget for Jupiter. I Rimbegla-sagaen, som er nedskrevet i 1100-tallet, kaldes den for Höfuðstjarna.
Jupiter i astrologien
I den babylonske astrologi blev Jupiter identificeret med Marduk, som var byens skytsgud. Det var derfor vigtigt til stadighed at observere planeten, da den afspejlede gudens handlinger. I vestlig astrologi blev Jupiter anset som den store lykkebringer. Planeten blev forbundet med materiel velstand, magt, optimisme, fred og glæde - alt det en god konge bibringer sit folk. I kredsen omkring Tycho Brahe, kaldte man (måske med et glimt i øjet) Christian IV for Jupiter.
Opdagelsen af Jupiters måner
Jupiter har mange måner. I dag kender man godt 63, men anslår at der kan være op til 100. Imidlertid kan man ikke se månerne med det blotte øje, så i tusindvis af år betragtede mennesker Jupiter uden at vide, at den havde måner.
Da den italienske astronom Galileo Galilei rettede sin kikkert mod Jupiter opdagede han dens fire største måner (Io, Europa, Callisto og Ganymedes). Den 30. januar 1610 skrev han i et brev:
"Jeg har fundet fire nye planeter...[som] bevæger sig omkring en anden, meget stor stjerne [Jupiter], ikke anderledes end Venus og Merkur og de andre kendte planeter bevæger sig omkring Solen".
 |
Galileis første observation af Jupiters fire måner |
|---|
De følgende ni år fandt Galilei ret præcise omløbstider for de fire måner. Da han også var en praktisk mand, kaldte han dem "De mediceiske stjerner" efter sine velyndere fyrstefamilien Medici i Firenze.
Det var første gang man opdagede måner omkring andre planeter, og det rokkede ved forestillingen om Jorden som noget enestående.