Mars
Set med det blotte øje fremstår Mars med en tydelig gul eller rød farve, og varierer mere i lysstyrke end nogen anden planet. Siden tidernes morgen har mennesket betragtet Mars, og dens røde farve har mindet om blod og brand. Derfor er planeten i mange civilisationer forbundet med guddomme for krig og ødelæggelse. I Babylon hed planeten Nergal, blandt jøderne Ma'adim, "den rødmende. Ægypterne kaldte den Doshiri. Grækerne kaldte den Ares' stjerne eller Pyroeis, "brændende", romerne stella Martis efter deres krigsgud Mars. Romerne var i det hele taget særligt glade for Mars. Grundlæggerne af Rom, Romulus og Regulus, var sønner af ham, og den første måned i den romerske kalender var ligeledes opkaldte efter guden/planeten.
Mars i astrologien
I astrologien står Mars for energi, styrke og handling, splid og strid. Det astrologiske symbol for Mars er da også et stiliseret skjold og spyd - det samme som symbolet for mænd.
Tidlige observationer
Mars synes at bevæge sig over nattehimlen fra vest til øst. På nogle tidspunkter er det lettere at observere Mars end på andre. Med et par års mellemrum er den tættere på Jorden end normalt, og derfor lettere at observere, og hver 15-17 år er den særlig tæt på Jorden. Den græske filosof Aristoteles er en af de første som beskrev observationer af Mars mens den passerede Månen, og bemærkede at den var længere væk end man antog. Omkring hvert andet år, er der et par måneder, hvor Mars synes at skifte retning og bevæge sig fra øst til vest. Dette kaldes, at Mars foretager en retrograd bevægelse. Fænomenet blev observeret allerede i antikken og vakte stor forundring blandt astronomerne. Det var naturligvis også tankevækkende, hvis man anså planeten for at være et besjælet væsen. Stoppede den op i sin bane, bakkede og besluttede sig derpå for at fortsætte? I dag ved vi, at det er en illusion, som skyldes den måde, hvorpå Mars og Jorden kredser omkring Solen, men i mange århundreder voldte fænomenet store problemer for dem, der forsøgte at konstruere et verdensbillede.