Merkur
Merkur er den mindste planet i solsystemet, og den som er tættest på Solen. Derfor kan den være vanskelig at observere og kan kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang. I Sydeuropa kan den ses med det blotte øje, men i Danmark er den vanskelig at observere.
Da planeten bevæger sig hurtigt i sin bane, blev den i mange gamle kulturer forbundet med gudernes budbringer. Sumererne kaldte den Enki, i Babylon hed den Nabû, og i Ægypten Sabgu. I det gamle Grækenland var den kendt som Hermes, og det blev hos romerne til Mercurius.
Merkur i astrologien
I astrologien står Merkur for kundskab, forstand, kommunikation og list.
Tidlige observationer
Skønt Merkur er vanskelig at observere har man bevaret observationer af Merkur helt tilbage fra det 14. århundrede f.Kr. Det er de såkaldte Mul.Apin-tavler, som man antager blev udarbejdet af assyriske astronomer.
De gamle græske astronomer troede der var tale om to planeter: En som var synlig ved solopgang, som de kaldte Stilbon og senere Apollon; en anden som var synlig ved solnedgang, som de kaldte Hermaon og senere Hermes.
Kikkertobservationer af Merkur
Den første som observerede Merkur gennem en stjernekikkert var den italienske astronom Galileo Galilei i 1610 - men han kunne ikke se meget. I 1631 observerede franskmanden Pierre Gassendi, der også skrev den første biografi om Tycho Brahe, en Merkur-passage. I 1639 opdagede Giovanni Zupi, at planeten har faser ligesom Månen og Venus, og kunne fastslå, at planeten kredsede rundt om Solen.
Derudover var det ikke meget man kunne sige om Merkur. Johann Schröter troede i 1800 at have set 20 km høje bjerge på planetens overflade. Med udviklingen af bedre teleskoper var det dog efterhånden muligt at kortlægge dele af planeten. I 1880'erne kortlagde Giovanni Schiaparelli Merkur mere præcist end nogen før ham, og hans arbejde blev fortsat af Eugenios Antoniadi, som udgav sine Merkurobservationer i 1934. Mange af de navne, der i dag anvendes om lokaliteter på Merkur stammer fra Antoniadis kort.
Radarobservationer
I 1962 begyndte russiske videnskabsmænd at foretage radarobservationer af Merkur, og tre år senere gjorde amerikanerne det samme. Disse observationer afslørede, at Merkur var langt varmere end man havde antaget.
Astronomer troede oprindelig, at Merkur altid vendte den samme side mod Solen, ligesom vor Måne altid vender samme side mod Jorden. Det ville naturligvis betyde voldsomme temperaturforskelle. Radarobservationerne afslørede imidlertid, at Merkur faktisk roterer tre gange for hver to omløb omkring Solen.
Rumsonder
Det var først ved hjælp af rumsonder, at astronomerne for alvor fik øget kendskabet til Solsystemets inderste planet.
Den amerikanske Mariner 10 var i 1974-75 den første sonde som besøgte Merkur. Den skaffede de første nærbilleder af planeten. De afslørede, at den er tæt dækket af kratere, og viste også kæmpemæssige skråninger. Dem antager man skyldes, at planeten synker lidt efterhånden som dens jernkerne afkøles. Astronomerne kunne også fastslå, at Merkurs magnetfelt svarer meget til Jordens, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål omkring det.
Mariner 10 kortlagde 45% af Merkurs overflade, og kun den ene side af planeten. Derfor opsendte amerikanerne i 2004 sonden MESSENGER. Den 14. januar 2008 passerede den Merkur, og i marts 2011 skal den gå i kredsløb omkring planeten. MESSENGER skal bl.a. skaffe informationer om Merkurs magnetfelt, den tæthed, dens geologiske historie og atmosfære.
En europæisk-japansk sonde kaldet Bepi-Colombo forventes opsendt i 2013 og nå Merkur i 2019.