Arkivet
Aflevering af arkivalier og billeder
Blaakildegaard er Høje-Taastrups byhistoriske samling og arkiv. Arkivet indsamler arkivalier og billeder fra lokalområdet. Det være sig private papirer f.eks. dåbsattester eller breve og foreningsarkiver eller erhvervsarkiver. Blaakildegaards billed- og fotoarkiv rummer mange billeder af lokalhistorisk interesse.
Lån
Papirer og billeder kopieres, og originalerne leveres tilbage til ejerne.
Depot
Opbevaring af arkivalier og billeder. Dette er meget almindeligt blandt foreninger. Private arkiver deponeres efter ønske. Ved en deponering kan man altid få sine ting hjem igen.
Gave
Arkivet erhverver ejendomsretten over arkivalierne og opbevarer disse fremover. De kommer kun i yderst sjældne tilfælde ud af huset.
Sikkerhed
Arkivet følger Statens arkivers regler for klausulering, d.v.s. at almindelige papirer kan frigøres efter 20 år, mens personfølsomme papirer først er tilgængelige efter 75 år. Der er dog også mulighed for at udforme individuelle aftaler. Desuden er en masse almindeligt materiale tilgængeligt med det samme. Arkivalierne opbevares i bygninger der er tyveri- og brandsikrede efter Nationalmuseets forskrifter.

