Hvorfor fejrer vi et nederlag?
Man kan godt forstå, at vores broderfolk har lyst til at fejre deres historiske sejr, men hvorfor husker vi danskere begivenhederne, der frarøvede os vores lederskab i Norden og satte svenskerne i førertrøjen?
For det første er Svenskekrigen det tidspunkt, hvor Danmark bliver mere genkendeligt som det ”lille” land vi elsker i dag. Kong Christian IVs krigeriske ”røg og damp” bliver erstattet med de ”brede bøger”, krigen med hyggen. Der hersker også i historien kulten om ”det værdige nederlag” eller ”den store udholdelse”. Svenskerkrigen indeholder begge elementer. Danmarkshistorien præges derefter ikke af de store internationale begivenheder. Svenskernes ry i Tyskland i 1600-tallet, trods landets succes, er ikke noget at være stolt af – bedre at tabe med værdierne intakt end at vinde og tabe sin sjæl. Og når man kan pege mod københavnernes modige forsvar af deres by, kan man finde en stolthed i deres ukuelighed. Det var de almindelige folk (og især byens kvinder), der spærrede vejen for Carl Gustav og hans veltrænede hær.
Børnehjælpsdagen i Taastrup i 1943
Endelig kan man bruge begivenhederne som inspiration. Det var det der skete i 1943 ved Taastrups årlige Børnehjælpsdagsoptog. Byens folk klædte sig om som deltagere i fredsforhandlingerne og red/gik gennem byen til minde om, at Danmark havde overlevet "Gustav Adolfs besættelse" 285 år tidligere. I 1658 hed den Svenske konge ganske vist Carl Gustav og ikke Adolf – men man kan måske fornemme at det ikke var svenskerne som Taastrup-borgerne tænkte på, da de huskede den historiske besættelse…
Billederne er fra Blaakildegaards fotoarkiv. Klik på et billede for at se det i stort format |
|---|
 |
 |
 |
 |
 |