Blaakildegaard
Udstillinger
Lokalarkiv

Aktiviteter
Medarbejdere
Nyhedsbrev

Historiske steder
Lokalhistoriske links
Roskildefreden


Åbningstider på Blaakildegaard:
Tirsdag 12-16
Torsdag 12-16
1. lørdag i måneden
11-14

Kontakt:
Blaakildegaard Byhistorisk Samling og arkiv i Taastrup
Skolevej 54
2630 Taastrup
Telefon: 43 35 36 10
lars.spatzek@kroppedal.dk

www.fingerplanen.dk

Vikingelandsbyen i Albertslund

1001 fortællinger

Minder om ”Freden” i Høje Taastrup 1658

Stenen i kirkemuren

Indsat i kirkegårdsmuren, til højre for indgangen til Høje Taastrup Præstegård, er der opsat en sten i sort marmor, med indskriften:

Til minde om at de første fredsforhandlinger mellem Danmark og Sverige, forud for ”Freden i Roskilde”, fandt sted i Høje Taastrup Præstegaard i dagene 16. – 18. februar 1658.

Indskrift i kirkegårdsmuren

Vejnavne

Freden i Høje Taastrup mindes også i Kommunens vejnavne, de tabte landsdele, Skåne-, Halland-, Blekinge-, Hven- og Bohus Boulevard, samt Karl Gustavs Gade, Dalbergstrøget og Gøngestien.

Kården i Høje Taastrup kirke

Allerede samme år, 1658, brød Carl Gustav freden og besatte Danmark igen, bl.a. anlagde han en stor lejr ved Brønshøj for at belejre København.

Ved ”Stormen på København” den 11. februar 1659 blev mange svenskere dræbt eller såret af de forsvarende danskere.

Blandt de sårede var fændrik Johan Schytte, som blev transporteret til Høje Taastrup, hvor der måske har været et feltlasaret. Han døde ni dage senere af sine sår, og uvist af hvilken grund begravet i kirken. Der blev endda opsat en mindetavle over graven med tekst på plattysk.

Oversat til dansk stod at læse:

Her ligger begravet den velbyrdige og velædle mandhaftige Johan Schytte,
veltjent fændrik i hans højgrevelige Exellence Felt – Marchall Douglas regiment
af kgl. Svenske majestæt, som den XI februar anno 1659 under en storm på København,gennem et skud blev sålunde såret, at han den følgende XX februar måtte lade sit liv. Måtte Gud være hans sjæl nådig og på den yderste dag hjælpe
ham til at opnå det evige liv. Amen
.

Mindetavlen findes desværre ikke mere, men ifølge den lokale tradition, har kården, der i dag hænger på kirkens tårnbue, tilhørt Johan Schytte.  I 1995 skrev Jan Ekstrøm og Thomas Breinstrup en musical baseret på begivenhederne.

Kården i kirken musical