Det sker

Høstmarked - Alletiders mad

Thorsbro Vandværk
Hugin & Munin
Skoletjeneste
Kalender
Nyhedsbrev

Udstillinger

Dansk astronomi
Det gode liv
Grave, glas og guld

Åbningstider:
Tirsdag-fredag 10-16
Weekend/helligdag 12-16
Mandag lukket
Gratis adgang
Kontakt:
Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup

Administration:
Tel: (+45) 43 30 30 00
kontakt@kroppedal.dk

Information:
Tel: (+45) 43 30 30 26
info@kroppedal.dk

Lovpligtigt arbejde:
Tel: (+45) 43 30 30 13
anne.hansen@kroppedal.dk

Skoletjeneste:
Tel: (+45) 43 30 30 08
skole@kroppedal.dk

CVR-NR: 26 58 90 02
SE-NR: 26 58 90 02

Danske Bank
Konto: 3129-3129609281

IBAN:
DK46 3000 3129 5585 63

SWIFT-BIC: DABADKKK


fingerplanen.dk
fingerplanen.dk

Dansk Datahistorisk Forening
Datahistorisk Forening

Vikingelandsbyen i Albertslund
Vikingelandsbyen

Den bevægede jord

Den 4. marts kan du på Kroppedal se Lars Becker Larsens roste film "Den bevægede jord" om dengang det gik op for astronomerne, at Jorden ikke var centrum i universet, men blot en planet, der ligesom Mars, Venus og de øvrige kredsede omkring Solen. Samtidig benytter museet også lejligheden til at skyde Astronomiens År i gang. Hvis vejret tillader det, er det efterfølgende muligt at se på stjerner sammen med Københavns Astronomiske Forening.


 

Da verdensbilledet gik af lave

Det er en nærliggende forestilling, at Jorden er centrum i universet. Når vi betragter himlen, ser det jo ud som om Sol, Måne, planeter og stjerner bevæger sig, mens vor egen Jord står stille.

I løbet af 1500- og 1600-tallet gik det imidlertid i stigende grad op for astronomerne, at det snarere var Solen, som var i centrum. Det var en farlig tanke, for i Biblen fremgår det, at Solen bevæger sig, og dengang blev Biblens ord taget bogstaveligt og håndhævet af kirke og øvrighed.

Startskuddet på opbruddet med det gamle verdensbillede blev leveret af den polske astronom Nicolaus Copernicus, som i 1543 udsendte en teori, der anbragte Solen i centrum af universet. Copernicus leverede dog ikke afgørende beviser for sin dristige teori, og i de følgende 100 år diskuteredes verdensbilledet hæftigt, mens astronomerne søgte efter beviser som talte for eller imod Copernicus.

Vor egen Tycho Brahe var en af de vigtigste skikkelser, og selv om han ikke var overbevist om Copernicus' teori, blev hans meget nøjagtige observationer siden brugt til netop at understøtte teorien.

Arrangementet foregår kl. 19-21. Det er gratis, men da der er begrænset deltagerantal, gælder det om at komme først til mølle. Tilmelding sker til info@kroppedal.dk eller på tlf. 43 30 30 26.

Om filmen

Lars Becker Larsen har instrueret filmen "Den bevægede jord" til det danske filmselskab Danish Doc Production, der specialiserer sig i at udvikle, finansiere og producere dokumentarfilm. Filmen er produceret for Det Danske Filminstitut, DR TV, YLE og RUV med støtte fra Nordisk Film & TV Fond, Ministeriet for Videnskab, Innovation & Teknologi, Knud Højgaards Fond, Tycho Vision ApS, Undervisningsministeriet og Bodil Pedersen Fonden.

I filmen deltager en række førende internationale eksperter. I marts tager filmen, instruktøren og en række videnskabsfolk på turné til København, Odense, Århus og Aalborg. I forbindelse med filmen udkommer bogen En ny himmel samt tilhørende hjemmeside. Dette materiale er primært henvendt til gymnasier, men alle er velkomne. Besøg Danish Docs hjemmeside.

Astronomiens År 2009

Filmen er med til at markere "Astronomiens År 2009", som fejrer at det i år er 400 år siden, at den italienske astronom Galileo Galilei udviklede stjernekikkerten og dermed indledte en ny æra i astronomiens historie.

Rundt om i hele Danmark bliver der i løbet af 2009 afholdt en række arrangementer, som fortæller om astronomiens lange og farverige historie og inviterer børn som voksne med til at udforske det univers, vi alle er en del af. Der er lavet en særlig hjemmeside til Astronomiens År i Danmark, hvor du kan høre om alt hvad der rører sig og også tilmelde dig et nyhedsbrev for at blive løbende orienteret. Besøg Astronomiens Års hjemmeside.

Kroppedal er naturligvis også på banen med børneudstillingen "Hvad glor du på? Månen tur-retur" og en række formidlingsaktiviteter og forskningsprojekter. Disse vil blive præsenteret i forbindelse med filmen.

Billeder

Billederne er fra Danish Docs. Du kan få dem i høj opløsning ved at klikke på dem.

Den bevægede jord

 

Yderligere information

Har du brug for yderligere information eller materiale, er du meget velkommen til at kontakte museumsinspektør Jakob Danneskiold-Samsøe.