Kontakt: Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Kroppedal på info@kroppedal.dk eller tlf. 43 30 30 26
Tekst til billederne
Øverste billede:
Første mand på Månen i 1969. USA vil til Månen igen. Og det skal være snart. NASA planlægger bemandede månemissioner i år 2015-2020. Men NASA er ikke de eneste, der vil til Månen. Indien, Japan og Kina har også lagt billet ind på en tur og i oktober sendte Indien et ubemandet rumskib af sted til Månen.
Selvom USA har haft astronauter på Månen, er den gamle Saturns-raketteknologi glemt og man skal starte helt forfra med at udvikle nye rakettyper. Alt er derfor i spil og kun fantasien sætter grænser. Så har du ideer til ny raketteknologi eller en lille astronaut i maven, så er det bare med at komme af sted! For kursen er sat mod Månen.
Mellemste billede: Månen i myter. Varulve er traditionelt blevet forbundet med Månen - ligesom sølv. Derfor er det en god huskeregel at skyde varulve med sølvkugler. Howl of the Werewolf. © Martin McKenna.
Billeder i Månen: De fleste kulturer har forestillinger om, hvad man kan se når man kigger på Månen med det blotte øje. Ifølge et europæisk sagn kan man se en mand på Månen. Han samlede brænde på en søndag, hvor han skulle have kommet hviledagen i hu. Han blev derfor straffet med døden og man kan stadig se ham når man kigger på Månen. Nogle gange som et ansigt i Månen andre gange som en mand med brænde på ryggen.
I Indien, Kina og Japan findes et sagn om, at der bor en hare på Månen. Den ofrede sig for en sulten mand, ved at springe ind i ilden, så han kunne få noget at spise. Men haren blev reddet og som tak for sin gode vilje, blev den løftet op til Månen og kan ses ved hver fuldmåne. |