Det gode liv og de rige døde på Vestegnen
I 15.000 år har der boet mennesker på Vestegnen. Områdets historie er beretningen om virkelyst og pionérånd – om menneskers trang til at iværksætte og sætte aftryk, om tilflytning og indvandring. To nye særudstillinger på Kroppedal dykker ned i denne lange historie. Fra 27. marts kan publikum opleve de idealer, der lå bag velfærdsstaten og genopleve Fyrsten fra Ishøj.
Udstillingen
Fingerplanen fra 1947 har været grundlæggende for Københavns udvikling. Den udtrykker Velfærdsamfundets idealer om, hvordan borgeren har kunnet leve det gode liv, og for hvordan industrien har udfoldet sig. Disse idealer problematiseres i udstillingen, hvor begrebet identitet nuanceres i forhold til politisk praksis og kulturel mangfoldighed og tolerance.
Udstillingen stiller skarpt på borgerens liv og mulighed for at deltage i udviklingen af Danmarks fremtidige hovedstad frem til 2017, hvor der skal udarbejdes en ny Fingerplan for hele hovedstadsområdet.
Baggrund
Konkret betyder Fingerplanen, at by- og forstadsudviklingen har været udlagt som en funktionsopdelt by med by- og boligområder, rekreative arealer og med industrikvarterer bundet sammen af hoved- og bifærdselsårer.
Det 20. århundredes moderne forstadsby er nu under fysisk forandring. Industrikvarterer omdannes til blandet by- og erhvervskvarterer og bymidter gøres grønne, hvor naturen bliver trukket ind på torvet.
Idealer er også under forandring. Den aktuelle debat om bæredygtighed og Danmarks stadig større samspil med den globaliserede verden betyder, at byens fysiske udtryk er under forandring og tilpasning til videnssamfundet og metropolers styrkeforhold.
Udstillingen indbyder til engagement
Det bærende element i udstillingen er en række debatskabende og engagerende spørgsmål, hvor de besøgende kan opdage, hvorfor deres boligkvarter ser ud som det gør og involvere sig i debatten om, hvordan det gode liv på Vestegnen skal se ud i fremtiden.
Et gensyn med Fyrsten fra Ishøj
Da Kroppedal i 2007 fandt en fyrstegrav fra romersk jernalder i Ishøj vakte det international opmærksomhed. Fyrsten fra Ishøj er blevet kendt for sine rige gravgaver, tætte forbindelser til Romerriget og, som retsmedicinerne opdagede, voldsomme død.
Et samfund afspejlet gennem de døde
Imidlertid var fyrsten ikke alene. Rundt om den høj i Torslunde, hvor han en sommerdag i 200-tallet blev begravet, voksede en hel gravplads frem. Gravpladsen har været i brug i omkring 150 år og bestod af i alt 30 grave fra perioden 250 til 400 e.Kr.
De rige døde
I Kroppedals nye særudstilling vises fundene fra hele gravpladsen, der også omfattede kvinde- og barnegrave. Det drejer sig om rige gravgaver i form af perler, guldringe, drikkeglas, dragtnåle og lerkar.
Endvidere vises et rigt udvalg af fotos fra udgravningen og konserveringen af de genstande man kan se i montren.
Pressebilleder
Klik på et billede for at få det i højere opløsning
Øverst: Børn af Velfærden. Her Egelundens Børnehus i Albertslund. Nederst: Prangende perlekæder fra gravpladsen i Torslunde og Fyrsten fra Ishøj omgivet af sine gravgaver.
Yderligere information
Er der for brug yderligere information eller materiale er du velkommen til at kontakte informaitonsansvarlig Jakob Danneskiold-Samsøe.
Besøg også hjemmesiden www.fingerplanen.dk