Jul hos astronomerne

 Kroppedal, 6. december 2006

Den lille observatorienisse Tuske er igen på besøg på Kroppedal. Museet har i år fået lov at vise en lille del af hans kontor, som han deler med den verdensberømt astronom Ole Rømer. I kontoret sidder Tuske ofte og tænker store tanker m himmelrummet, menneskenes sære påhit, hvis han da ikke har travlt med at ordne ting rundt om i Museets udstillinger, hvilket ikke er helt godt for han glemmer ofte ting! Man kan følge Tuske rundt i Museets udstillinger i hele december.

Historien om en lille nisse

Tusculum Astronomus Pilenborg, eller lidt lettere Tuske, som alle kalder ham, begyndte sit liv som observatorienisse i Rundetårn den 6. december 1685. Tuske er lille, kun 2,5 fod høj i vores dage mål er det ca. 75 cm . Han vejer ca. det samme som en stor sæk risengryn, altså 20 pund og det er 10 kg .

De først mange år boede Tuske med sin familie og to gamle kirkenisser inde i Rundetårn i København, der hvor den verdensberømte astronom Ole Rømer havde sit observatorium. Allerede da Tuske var få år gammel hjalp han Rømer med observationerne. Og inden han var 10 år kunne han navnene på flere hundrede stjerner på himlen.

Hjælpenisse og dog..

Rømer var flittig og pertentlig, men som rigtig videnskabsmænd ret glemsom med alt det daglige. Så var tøflerne pludselig væk og så var det tavlen som Rømer skrev sin observationer på der forsvandt, sådan kunne det blive ved. Men på mystisk vis kom alt ofte igen, takket være Tuske der susede omkring for at finde den glemsomme Rømers ting. Tuske havde mange opgaver ud over at lære at se på stjerner, planeter og blive en dygtig astronom. Han var også den der sørgede for, at Rømer huskede at trække alle Rundetårns ure op. Det var en opgave - der var nemlig 12 ure og de skulle ikke trækkes op på samme tid. Så Tuske havde meget at gøre og det har han stadigvæk.

Da Kroppedal i 1979 åbnede som museum for astronomi under navnet Ole Rømer Museet flyttede Tuske nemlig ud til Kroppedal og så fik han virkelig travlt med både astronomi, arkæologi og nyere tid. Han skal sørge for at holde orden på alle potteskårene, pudse kikkerterne og holde styr på alle de nye potter og pander som museet samler ind. En kæmpeopgave, som nok kan stige en lille museumsnisse til hovedet, så Tuske glemmer og gemmer ting og sager.

Igen i år kan man så følge Tuske rundt i Museets udstillinger, se hvad han har fundet på, hjulpet med og selv prøve at hjælpe både Tuske og Museet med at hitte rede i både nyt og gammelt.