Hip hurra Ole Rømer fylder 362 år

Mandag den 25. september mellem kl. 14.30 og 17.00 er der fødselsdag på Kroppedal. Museet fejrer Ole Rømer (1644-1710) i anledningen af hans fødselsdag. Der er foredrag og rundvisninger i udstillingerne og til resterne af Rømers landobservatroium i Vestskoven - og selvfølgelig fødselsdagslagkage til ganen og kaffe på kanden.

Ole Rømer er født i Århus som nummer to af – så vidt vides - en børnefolk på tre. Som 18 årig drog han til hovedstaden for at studere astronomi. Han kom under astronomiprofessor og sin senere svigerfar Rasmus Bartholins vinger. Ole Rømers evner var mange og hans energi stor. Han formåede gennem sit næsten 66 år lange liv både at være videnskabsmand og en dygtig og effektiv administrator for den enevældige konge.

  Verdenskendt dansk astronom og universalgeni

Rømer blev som astronomistuderende sat til at gennemgå og systematisere Tycho Brahes observations-materiale fra Hven. Her kom han i 1671 i forbindelse med franskmanden Jean Picard . Jean Picard tog Rømer med til Paris, hvor han blev ansat ved Paris nye observatorium, fontænemester i Ludvig 14.s Versailles og huslærer for Solkongens ældste søn. Han opholdt sig i Frankrig 1672 – 1681, og det var her, at han ved at studere Jupiters måner kom frem til teorien om lysets hastighed.

I 1681 kaldte Christian den 5. Rømer hjem til Danmark. Efter sin hjemkomst blev han professor i astronomi men mere og mere involveret i etableringen af institutioner, infrastruktur og lovgivning i Chr. 5.s og Frederik 4.s danske samfund. Han justerede mål og vægt, reviderede kalendersystemet, opmålte de danske veje, sørgede for gadebelysning, brolægning og vandforsyning og reformerede brandvæsen, politi og fattigvæsen.

Rømers faglige netværk var større end nogen andens i datidens Danmark. Han kendte simpelthen alle, der var noget inden for europæisk naturvidenskab.

Rømer mange maskiner

Blandt hans mange opfindelser er meridiankredsen, passageinstrumentet og ækvatorialinstrumentet foruden maskiner, der viser planeternes baner og som bestemmer sol- og måneformørkelser.

Alle maskiner og instrumenter er desværre forsvundet, solgt eller gået tabt bl.a. under branden i København i 1728. Men tegningerne blev reddet af Rømers elev Peder Horrobow. Maskinerne er siden hen blevet fremstillet i kopier og på Kroppedal kan man bl.a. se en sol- og måneformørkelsesmaskine.

I 1995 var Kroppedal (tidligere Ole Rømer Museet) så heldig at komme i besiddelse af det, så vidt vides, eneste bevarede af Ole Rømers ure, nemlig et pendulur.

Dagen byder på

På dagen kl. 15.00 vil Jakob Danneskiold-Samsøe, afdelingsleder holde foredrag om Ole Rømers liv og opdagelse. Kl. 15.30 vil der være omvisning i museets permanente udstilling om Ole Rømer og kl. 16.00 vil der være en gåtur til resterne af Rømers landobservatorium, der ligger 590 m fra museet. Hele eftermiddagen vil der være salg af lagkage og kaffe.

Bøger om Rømer

Der er skrevet mange bøger om Ole Rømer, hans liv og opdagelser. På Kroppedal kan man bl.a. købe bogen Ole Rømer videnskabsmand og samfundstjener, som blev udgivet i 2004 i anledningen af Ole Rømer Museets 25 år på Kroppedal. På Kroppedals hjemmeside finder man en omfattende liste over bøger om Ole Rømer.