Pressemeddelelse
Inde bag glasset
drivhusdrift i Høje-Taastrup
Blaakildegaard
Byhistorisk Samling og Arkiv
Skolevej 54, 2630 Taastrup
26.maj - 30. december 2007
Genoplev den tid, da Taastrup var Københavns spisekammer og gartnere, lugekoner og drivhuse tegnede egnens profil
2007 er udnævnt til INDUSTRIKULTURENS ÅR. Derfor vil en række museer og andre kulturinstitutioner i år sætte særligt fokus på historier om livet i industrisamfundet.
Byhistorisk Samling og Arkiv udstiller en enestående samling af billeder og genstande fra livet inde bag glasset i perioden 1900-1970. Udstillingen formidler lokal- og personhistorien, samtidig med at den indgår i fortællingen om industrialiseringen af det danske samfund i det 20. århundrede.
På MP3-spillere kan gæsterne høre interviews, hvor folk fortæller om deres erfaringer med arbejdet i drivhusene.
Også den videnskabelige del af drivhusdriften er repræsenteret i form af frøforædling.
Udstillingen indgår i Kroppedal Museums tre udstillinger i anledning af INDUSTRIKULTURENS ÅR. Læs mere om de øvrige udstillinger, samt materiale til Inde bag Glasset på www.kroppedal.dk
|