Pressemeddelelser

 

Udstillinger

Motorvejens hemmeligheder

Verdensrummets Mekanik

Læs om Kroppedals nye særudstillinger i 2009

Nyheder

Fra 4. april har museet åbent kl. 12-16 weekender og helligdage.

Kroppedal overtager driften af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv

Den gode historie - bogen om Zakarias Nielsen er kommet

Kulturjagt.dk - børn formidler historien

Nyt på hjemmesiden

Læs om Anstalten i Herstedvester og andre historiske steder i Albertslund

Arkæologisk leksikon

Frederikssundmotorvejen

Fredede fortidsminder: Her vogter vi

Udgravninger og fund online

Brand i stormandens hus

År 400 e. Kr. brændte bondens mere end 200 m 2 store hus ned til grunden. Branden kunne ses på lang afstand og ingen i nabolaget var i tvivl om hvad som var hændt. Men hvad var hændt? Det håber arkæologerne at få svar på når de udgraver brandtomten.

På toppen af et højt bakkedrag i Taastrup lå i jernalderen et 34 meter langt og 6 meter bredt hus - 200 kvadratmeter fordelt med menneskene i den ene ende og husdyrene i den anden. Huset brændte omkring år 400 ned til grunden, og de brændte forkullede rester er bevaret til i dag. Det er meget usædvanligt at finde en velbevaret brandtomt, især på Sjælland, da de næsten altid er pløjet væk. Faktisk er det første gang arkæologer fra Kroppedal Museum får lejlighed til udgrave en så velbevaret brandtomt, og der er mange spørgsmål de gerne vil have svar på.

Hvorfor brændte huset ned, og hvad skete der bagefter. Var der nogle, der ikke nåede at slippe ud i tide? Blev bonden gravlagt i ruinerne af sin bolig? Hvordan var huset egentlig indrettet, hvordan så ildstedet ud? Svarene på de spørgsmål, håber arkæologerne at få i de fire uger udgravningen skal stå på. Hvor bagvendt det end lyder, kan branden nemlig have bevaret mange spor til arkæologerne, og jernalderbondens uheld kan dermed vise sig at være arkæologernes held. Arkæologerne håber blandt andet at finde både knogler og forkullede korn i det brændte hus. Derfor kommer udgravningen også til at foregå i et nært samarbejde med naturvidenskabsfolk, der kan bestemme hvilke dyr og planter, der er tale om.

Udgravningen begynder den 11. juni og varer i fire uger. Den finder sted i samarbejde med Københavns Universitet og seks arkæologistuderende.

Den 21. juni mellem kl. 17 og 20 vil der være åbent hus på udgravningen. Her kan man besøge et antal poster, bl.a. brandtomten, andre af jernalderbondens huse og de første bønders affaldshuller. Det vil også være mulighed for at grave med og kigge arkæologen over skulderen. For yderligere information klik ind på museets hjemmeside www.kroppedal.dk.

 

Kroppedal Museum - Kroppedals Allé 3 - 2630 Taastrup - Tlf. 43 30 30 00 - Fax: 43 30 30 03 - email: kontakt@kroppedal.dk
Opdateret 25.01.2009
Åbningstider: tirsdag - fredag 10-16, lørdag, søndag og helligdage 14-17, mandag lukket. Gratis adgang