Astronomi
Nyere Tid
Arkæologi
Kroppedal
Pressemeddelser
Pressekontakt

 

Udstillinger

Motorvejens hemmeligheder

Verdensrummets Mekanik

Læs om Kroppedals nye særudstillinger i 2010

 

Andet på hjemmesiden

Læs om Anstalten i Herstedvester og andre historiske steder i Albertslund

Arkæologisk leksikon

Frederikssundmotorvejen

Fredede fortidsminder: Her vogter vi

Udgravninger og fund online

Thorsbro Vandværk i Ishøj-Torslunde fylder 100 år. Det markeres med en række foredrag, bogudgivelse og stor jubilæumsfest den 26. september, som skydes igang af tidligere borgmester Per Madsen.


Den 26. september 1908 begyndte Københavns Vandforsyning at pumpe vand ind til københavnerne fra Værket ved Thorsbro. Det er vor egns første industrianlæg og Værket har haft stor betydning for Ishøj Kommunes politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag er Maskinhuset fredet og fungerer som museum, et kulturelt fyrtårn for Ishøj Kommune.
Thorsbro Vandværks Museumsforening, Ishøj Kommune og Kroppedal Museum har derfor fornøjelsen at invitere til tre foredrag og et stort jubilæumsarrangementet på vandværket, som ligger på Thorsbro, Allévej 29 i Torslunde, 2635 Ishøj.

4. september: Koleraepidemi, brandkorps og Thorsbro Vandværk

Som tidligere brandmand ved Københavns Brandvæsen kan Leif Nielsen berette om betydningen af nem adgang til vand for storbyens udvikling. Det er først med rørlægning af vand under fortovet og centralt placerede brandhaner, at brandslukningen blev effektiv, så man kunne begrænse brandenes fysiske skader. Anlæggelsen af Thorsbro Vandværk er således også et led i en sikring af byens bygninger lige så meget som det er en sikring af rent vand til byens voksende befolkning.

11. september: Fyrsten fra Thorslunde

I efteråret 2007 udgravede Kroppedal Museum en rig fyrstegrav i Torslunde. Graven kan dateres til ca. 250 e.Kr. og rummede foruden et velbevaret skelet også mange rige gravgaver, der viser tæt kontakt til datidens absolutte supermagt - Romerriget. Konservatorer og naturvidenskabsfolk er i færd med at restaurere og analysere materialet fra graven. Udgravningsleder Rune Iversen præsenterer nye såvel som allerede fremlagte resultater og løfter sløret for nogle af de igangværende undersøgelser.

18. september: Thorsbro Vandværk i 100 år

Museumsinspektør Lene Skodborg fortæller om værkets historie og betydning for Københavns vækst. Torslunde-Ishøj var sig selv, men også en del af det storbyliv, som udviklede sig både politisk og bymæssigt. Hør mere om livet på værket og dets samliv med Torslunde-Ishøjs borgere.

Jubilæumsbog: Værket ved Thorsbro 1908-2008

Gennem foto og historier fortæller museumsinspektør Lene Skodborg om baggrunden for anlæggelsen af Københavns Vandforsynings vandværk ved Lille Vejleå, hvor Store Mølle gennem århundreder havde ligget og udnyttet egnens vandrigdom. Bogen fortæller om Københavns befolknings vækst og byens udvikling, og dermed det stigende behov for vand. Det er ikke mindst en lokalhistorisk bog, der fortæller om vandværkets indflydelse på Socialdemokratiets etablering i Ishøj og om arbejds- og familielivet på værket.

Bogen lanceres ved jubilæet den 26. september og er udgivet af Thorsbro Vandværks Museumsforening og Thorslunde-Ishøjs Lokalhistoriske Forening i samarbejde med Kroppedal Museum.

Thorsbro Vandværk i 100 år

26. september: Stor jubilæumsfest

Værket fejres med grillmad og musikalske indslag. Hele arrangementet skydes igang af tidligere borgmester Per Madsen. Hent invitationen som PDF

Thorsbro Jubilæum fejrer 100 års jubilæum

Billeder af Thorsbro Vandværk

Klik på billederne for at få dem i høj opløsning

Thorsbro Vandværk Thorsbro Vandværk
   
Thorsbro Vandværk Thorsbro Vandværk

Yderligere information

Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Lene Skodborg på tlf. 43 30 30 16 eller lene.skodborg@kroppedal.dk

 

Kroppedal Museum - Kroppedals Allé 3 - 2630 Taastrup - Tlf. 43 30 30 00 - Fax: 43 30 30 03 - email: kontakt@kroppedal.dk
Opdateret 19.01.2009
Åbningstider: tirsdag - fredag 10-16, lørdag, søndag og helligdage 14-17, mandag lukket. Gratis adgang