Pressemeddelelser

 

Udstillinger

Motorvejens hemmeligheder

Verdensrummets Mekanik

Læs om Kroppedals nye særudstillinger i 2009

Nyheder

Fra 4. april har museet åbent kl. 12-16 weekender og helligdage.

Kroppedal overtager driften af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv

Den gode historie - bogen om Zakarias Nielsen er kommet

Kulturjagt.dk - børn formidler historien

Nyt på hjemmesiden

Læs om Anstalten i Herstedvester og andre historiske steder i Albertslund

Arkæologisk leksikon

Frederikssundmotorvejen

Fredede fortidsminder: Her vogter vi

Udgravninger og fund online

Fyrsten og Månen

Den 4. april 2009 åbner Kroppedal Museum to nye særudstillinger. "Fyrsten fra Ishøj" giver for første gang publikum mulighed for at stå ansigt til ansigt med den fyrste mange har set og skrevet om, men som kun museumsfolk endnu har set. "Hvad glor du på?" tager børn og voksne gennem alletiders tur til Månen, og retur til dens betydning i religionen og folketroen. Udstillingerne kan ses året ud.


Klik på et billede for at se det i høj opløsning

Fyrsten fra Ishøj - ansigt til ansigt

Engang i 200-tallet regerede en fyrste i Ishøj. Han led en voldsom død og blev gravlagt med rige gaver,

I efteråret 2007 fandt arkæologerne fra Kroppedal en jernaldergravplads, der indeholdt en fyrstegrav med meget rige gravgaver. Dele af fundene har været vist i Ishøj Kulturcafé, men nu har publikum for første gang mulighed for at se fyrsten selv og de fineste af fundene.

Udstillingen skal levendegøre den rige jernalderfyrste fra Torslunde i Ishøj. Via ansigtsrekonstruktion bringes publikum ansigt til ansigt med den gravlagte jernalderfyrste. De antropologiske studier har således bragt os tættere på, hvordan han så ud, hvor gammel han var da han blev gravlagt, men også på, hvordan han døde. Flere frakturer på hans kranie og øvrige skelet (skinneben) viser, at fyrsten fra Ishøj faldt i kamp. Selvom han var gravlagt med rige gravgaver, der viser tætte kontakter til det romerske rige i midten af 3. årh. e.Kr., vidner de skader han døde af, samt det krigshorn han blev gravlagt med, at jernalderens rige fyrster ikke kun havde sans for romerske luksusvarer, men også kæmpede for hæder og indflydelse i datidens storpolitiske konflikter.

 
Fyrsten fra Ishøjs guldring

Læs mere om udgravningen i Torslunde i Ishøj

Læs om konserveringen af glassene fra udgravningen

Kontakt: Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Kroppedal på info@kroppedal.dk eller tlf. 43 30 30 26

Fyrsten fra Ishøj i sin grav

Hvad glor du på? Månen tur-retur

Hvor lang tid varer en dag på Månen? Hvordan lugter den? Og bliver man syg under fuldmånens skær?

Kroppedal vender blikket mod Månen i Astronomiåret 2009. Vi stiller spørgsmålet: Hvad skal vi med Månen? Udstillingen undersøger Månens betydning i astronomien og samfundet og handler om varulve, månelandinger og fremtidens månemissioner. Bliver du den næste mand på Månen?

Læs mere om det internationale astronomiår 2009

 

Astronaut på Månen

Saturnraket

Kontakt: Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Kroppedal på info@kroppedal.dk eller tlf. 43 30 30 26

Tekst til billederne

Øverste billeder: USA vil til Månen igen. Og det skal være snart. NASA planlægger bemandede månemissioner i år 2015-2020. Men NASA er ikke de eneste, der vil til Månen. Indien, Japan og Kina har også lagt billet ind på en tur og i oktober sendte Indien et ubemandet rumskib af sted til Månen.

Selvom USA har haft astronauter på Månen, er den gamle Saturns-raketteknologi glemt og man skal starte helt forfra med at udvikle nye rakettyper. Alt er derfor i spil og kun fantasien sætter grænser. Så har du ideer til ny raketteknologi eller en lille astronaut i maven, så er det bare med at komme af sted! For kursen er sat mod Månen.

Billeder i Månen: De fleste kulturer har forestillinger om, hvad man kan se når man kigger på Månen med det blotte øje. Ifølge et europæisk sagn kan man se en mand på Månen. Han samlede brænde på en søndag, hvor han skulle have kommet hviledagen i hu. Han blev derfor straffet med døden og man kan stadig se ham når man kigger på Månen. Nogle gange som et ansigt i Månen andre gange som en mand med brænde på ryggen.

I Indien, Kina og Japan findes et sagn om, at der bor en hare på Månen. Den ofrede sig for en sulten mand, ved at springe ind i ilden, så han kunne få noget at spise. Men haren blev reddet og som tak for sin gode vilje, blev den løftet op til Månen og kan ses ved hver fuldmåne.

Manden i Månen

 

 

 

 

 

 

Kroppedal Museum - Kroppedals Allé 3 - 2630 Taastrup - Tlf. 43 30 30 00 - Fax: 43 30 30 03 - email: kontakt@kroppedal.dk
Opdateret 25.01.2009
Åbningstider: tirsdag - fredag 10-16, lørdag, søndag og helligdage 14-17, mandag lukket. Gratis adgang