Hugin & Munin Klubben
Hugin & Munin Klubben er en klub for børn og unge fra 8-15 år, der interesserer sig for arkæologi og historie. Klubben blev i sin tid startet på Nationalmuseet, men har i dag spredt sig til hele landet, hvor de lokale afdelinger almindeligvis har tilknytning til det lokale museum.

Hugin & Munin Klubben på Vestegnen har eksisteret siden 1. december 1999. Klubben er en del af Danmarkshistorien i Vestskoven og har sekretariat på Kroppedal, som siden starten har været med i klubbens arbejde bl.a. ved at tilbyde et årligt udgravningsarrangement for medlemmerne.
Klubben har godt 60 medlemmer, der stort set alle er mellem 9 og 13 år. Der udbydes årligt 4-7 arrangementer om året. Det kan være ture til forskellige museer, borge og slotte, et årligt udgravningsarrangement, deltagelse i Danmarkshistorien i Vestskoven og et julearrangement. Hvert år i februar afholdes et børneforældrearrangement med et historisk fagligt indhold, en orientering om klubbens arbejde og kommende arrangementer. Nogle arrangementer er gratis andre koster et mindre beløb. Klubbens medlemmer orienteres om arrangementerne pr. brev og mail fra den såkaldte Ravnemor.
Hvert år i september hverves der nye medlemmer ved at udsende en pjece om Hugin & Munin Klubben til alle 3. klasser i Albertslund, Høje-Taastrup og Egedal kommuner. Kontingentet for 2010 er 175. kr., hvilket dækker ca. 40 % af klubbens udgifter.
Du kan blive medlem af klubben ved at henvende dig til Ravnemor Linda Boye



