Historisk Baggrund side 1

Krig i Mellemøsten

Moshe Dayan

Israelske generaler planlægger slagets gang. Manden med klap for øjet er forsvarsminister Moshe Dayan

Anker Jørgensen

Anker Jørgensen. Dansk socialdemokratisk statsminister 1972-73 og 1975-82.

I oktober 1973 udbryder der krig i Mellemøsten mellem Israel og en koalition af arabiske stater. Syrien angriber i Golanhøjderne og Ægypten over Nilen ind idet israelsk besatte Sinai. Den kaldes Yom Kippurkrigen, fordi den falder på jødernes helligdag Yom Kippur: Forsoningsdagen.

Statsminister Anker Jørgensen beskrev situationen således i sin dagbog for 6. oktober 1973:

Krig i Mellemøsten. Ægypten går over Suez. Syrien angriber i Golan-højderne. Det er jødernes helligdag Yom Kippur. Golda Meir [den israelske premierminister] siger, at det er gjort for at overraske Israel. Mon Israel kan klare det ? Det er frygteligt for så lille en nation. Hvis flere arabiske lande angriber, bliver det nok en længere krig. Måske Israels udslettelse, eller stormagtsindgreb. Selv giver Israel udtryk for sejrssikkerhed.

(fra: Per Meilstrup, Danmarksting 1945-2000. Gyldendal 2000, s. 88-89).

Oliekrisen

Selv om Mellemøsten var langt væk greb krigen ind i danskernes dagligdag.

De arabiske lande besluttede at begrænse eller helt indstille olieforsyningerne til de lande, der støttede Israel.

Som vi kan se af statsministerens dagbog, gjaldt det Danmark, såvel som USA og det meste af Vesteuropa.

I oktober 1973 mødtes EF (i dag EU) i Danmark med de arabiske olielande, men det kom der intet ud af.

På et lynmøde i Wien den 12. oktober skiltes de store olieselskaber og de olieeksporterende lande i dyb uenighed om oliepriserne. Araberne vedtog fire dage senere en 70% forhøjelse af olieprisen, og besluttede dagen efter helt at standse olieforsyningerne til Vesten. Oliekrisen var kommet.

Danmark i 1973

Nøgletal: I 1970 var der 4,9 mil danskere, 40.000 færinger og 50.000 grønlændere.

I 1960 var 12% beskæftiget i landbruget, i 1970 var tallet 7%.

I 1960 var 35% beskæftiget i håndværk og industri. I 1970 var tallet 26%.

I 1960 var 25% beskæftiget i handel og omsætning. I 1970 var tallet 29%.

I 1960 var 28% beskæftiget i serviceerhverv. I 1970 var tallet 38%. De indbefattede de mange nye offentligt ansatte i den voksende velfærdsstat.

Det danske samfund var dybt afhængigt af olien.

Under højkonjunkturen i 1960erne var industrien blevet udbygget. Også landbrug og håndværk var blevet industrialiseret og afhængige af olien.

Kvinderne var også kommet ud af arbejdsmarkedet, og på 20 år var den samlede erhversstyrke steget med næsten 600.000.

Alle disse mennesker skulle hver dag på arbejde, med bil, bus eller tog.

Oliekrisen ramte hårdt og for at gøre ondt værre oplevede Danmark i 1973 den koldeste vinter i 100 år.

Mens arbejdsløsheden i 1973 lå på 2-3%, var den i 1975 oppe på 5%. Siden steg den til omkring 10%, eller 300.000 arbejdsløse, et niveau der holdt sig op gennem 1980erne.

Samfundssind

Regeringen forsøgte at få danskerne til at spare på olien indtil krisen var drevet over eller man havde oparbejdet et lager af olie.

Privatbilisme blev forbudt om søndagen. Det sparede 6 milliarder liter olie hver søndag. Fartgrænserne på hovedvejene blev sat ned fra 110 til 80 km/t.

Gadebelysningen blev indskrænket, således at kun hver anden gadelygte var tændt.

Neonreklamerne på Rådhuspladsen blev slukket. Det samme blev lyset på Tuborgflasken, og også julebelysningen blev indskrænket.

Borgerne blev opfordret til at nedsætte deres energiforbrug i husholdningen. Der blev henvist til samfundssind.

Man blev opfordret til at gå med lange underbukser, og der var forslag om ikke at sende tv om søndagen.

Bilfri søndag

Bilfrie søndage er noget mange danskere endnu husker.

Kroppedal Museum - Kroppedals Allé 3 - 2630 Taastrup - Tlf. 43 30 30 00 - Fax: 43 30 30 03 - email: kontakt@kroppedal.dk
Opdateret 26.04.2011