I oktober 1973 udbryder der krig i Mellemøsten mellem Israel og en koalition af arabiske stater. Syrien angriber i Golanhøjderne og Ægypten over Nilen ind idet israelsk besatte Sinai. Den kaldes Yom Kippurkrigen, fordi den falder på jødernes helligdag Yom Kippur: Forsoningsdagen.
Statsminister Anker Jørgensen beskrev situationen således i sin dagbog for 6. oktober 1973:
Krig i Mellemøsten. Ægypten går over Suez. Syrien angriber i Golan-højderne. Det er jødernes helligdag Yom Kippur. Golda Meir [den israelske premierminister] siger, at det er gjort for at overraske Israel. Mon Israel kan klare det ? Det er frygteligt for så lille en nation. Hvis flere arabiske lande angriber, bliver det nok en længere krig. Måske Israels udslettelse, eller stormagtsindgreb. Selv giver Israel udtryk for sejrssikkerhed.
(fra: Per Meilstrup, Danmarksting 1945-2000. Gyldendal 2000, s. 88-89).
Oliekrisen
Selv om Mellemøsten var langt væk greb krigen ind i danskernes dagligdag.
De arabiske lande besluttede at begrænse eller helt indstille olieforsyningerne til de lande, der støttede Israel.
Som vi kan se af statsministerens dagbog, gjaldt det Danmark, såvel som USA og det meste af Vesteuropa.
I oktober 1973 mødtes EF (i dag EU) i Danmark med de arabiske olielande, men det kom der intet ud af. |