Historien om mål og vægtLæren om mål og vægt hedder med et fint ord METROLOGI. Det er græsk og bruges i dag i næsten alle europæiske sprog om alt det, der har med mål og vægt at gøre. For Danmarks vedkommende blev der for alvor sat ord på metrologien, da kong Christian 5. kom med forordningerne om mål og vægt i 1683, og Ole Rømer beregnede og definerede mål- og vægtenhederne. Kongens forordninger om mål og vægt I 1660 sluttede Danmark fred med Sverige. Danmark havde tabt krigen måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge og havde knapt overlevet som selvstændig stat. I kølvandet på krigen indførtes Enevælden. Nu var det kun kongen der bestemte, og kongen ønskede at tingene skulle foregå på præcis samme måde overalt i Danmark-Norge. Det var nemmere sagt end gjort, for rundt om i riget var der fra gammel tid forskellige love og bestemmelser. En fælles lovsamling fik Danmark i 1683 med Kong Christian den Femtes Danske Lov. Danske Lov er for en stor dels vedkommende stadig gælder, og indeholdt: Forordningen af 1. maj 1683 om mål og vægt. Senere kom yderligere fire forordninger:
Ole Rømer og Justervæsenet Det blev astronomen og ingeniøren Ole Rømer, som i praksis kom til at stå for standardiseringen af mål og vægt. På Rømers forslag blev der anbefalet er Justervæsen, som havde monopol på at fremstille og sælge rummål, længdemål, vægte og lodder. Derved kunne man sikre, at der var ensartede mål i hele kongeriget, dvs. Danmark, Norge og Slesvig-Holsten. Rømer fik først fremstillet "originaler". Ud fra originalerne fremstillede Justervæsenet så "normaler". Det var normalerne man brugte til at justere efter. Ole Rømer sørgede for, at rådstuerne i købstæderne fik normaler, så hver by havde de korrekte vægt- og længdemål. Originalerne - hvoraf kongen fik et sæt, som nu befinder sig i skatkammeret på Rosenborg - måtte kun bruges til justering af normalerne, hvorefter de skulle låses ind. Det var justermestrenes opgave at kontrollere rummål, foruden længde- og vægtmål. |
|---|




