<< til forrige side

Længdemål

Langt tilbage i tiden har det været dele af menneskekroppen, der fungerede som måleenheder:

• En tomme var tommelfingerens yderste led.
• Et spand var afstanden mellem tommel og lillefinger, når man spredte fingrene.
• En fod var længden af en menneskefod.
• En alen var afstanden fra albuen til spidsen af langfingeren.
• Et skridt (romersk passus) var afstanden mellem fødderne, når man skridtede ud.
• En favn var afstanden mellem langfingrene, når man spredte armene.

Sådanne l ængdemål var naturligvis meget unøjagtige, idet de afhang af det enkelte menneskes størrelse og proportioner. Man begyndte derfor i middelalderen at fastsætte størrelserne på længdemålene og lade dem passe sammen. For eksempel blev det bestemt, at en favn skulle være tre alen - en alen skulle udgøre to fod - en fod = 12 tommer.

Størrelsen af en alen afhang også af, hvilken egn eller land, der var tale om: Sjællandsk, tysk, lybsk, norsk, jysk alen var bare nogle af de størrelser, man arbejdede med. Det vanskeliggjorde naturligvis handelen, når man skulle handle fra egn til egn eller over grænserne. Det var kompliceret og tidkrævende at modregne fra den ene målestok til den anden og omvendt.

Først med den kongelige forordning af 1683 kom der orden i sagerne. Ole Rømer bestemte sig for, at den rhinlandske alen skulle tjene som original-alen for hele landet, og øvrige måleenheder skulle indrettes efter denne.

Man var meget interesseret i at finde ud af, om der fandtes en "universel længdeenhed". Rømer var i Tyskland, Frankrig, Holland og England for at måle, om et sekundpendul var af samme længde alle disse steder. - Og det var det! Først da en ekspedition kom til Sydamerika, fandt man ud af, at længden af et sekundpendul afhænger af Jordens tyngdekraft, som kan variere afhængig af, hvor på Jorden man befinder sig. Sekundpendulet duede altså ikke som universalmål!

Efter den franske revolution var det i 1799 lykkedes at måle længdegraden fra ækvator til Nordpolen gennem Paris. Dette "naturmål" delte man i ti millioner enheder. Én enhed kaldtes en meter. Franskmændene forsøgte at få hele Europa til at gå over til metersystemet, hvilket skulle vise sig at volde store vanskeligheder. Danmark gik først over fra Rømers system til det metriske system i 1907.

Rumfang

Siden middelalderen har det at måle rumfang været noget af det mest indviklede inden for metrologien (læren om mål og vægt).

Man målte sild efter ét bestemt rummål, smør efter et andet og øl efter et tredie. De fleste kender nok betegnelserne "skæppe" og "tønde", "strøget mål", hvor man med en lineal strøg hen over skæppens overkant og "med rund hånd", hvor man rundede hånden over overkanten.

Rummålene var forskellige fra egn til egn, ligesom det var tilfældet for længde- og vægtmålenes vedkommende.

Først med indførelsen af ensartet mål og vægt 1683 kom der orden på det. Efter 1683 var der altså indført ens mål og vægt for hele det danske rige. Der var dog stadig mange måleenheder at holde styr på i hverdagen. Der var tønderummålet og af dem var der forskellige slags: Korntønde, øltønde, salttønde, sildetønde og norsk tjæretønde. Disse tønder blev talt i potter, skæpper, fjerdingkar og ottingkar. Det der gjorde tønderne forskellige var indholdet af antal pottemål. En korntønde havde for eksempel 144 potter og en øltønde havde 136 potter.

Pottemålene blev også brugt til væskemål i 16-taltssystemet, hvilket var smart fordi det var deleligt med 2. Pottemålene gik fra 16 pot og ned efter til 8, 4, 2, ½, o.s.v.

Først i 1907 blev det metriske system indført. Metersystemets rummål er meget enklere end det gamle system.

Enheden for rumfang er literen (en kubikdecimeter):

Den kan f. eks. deles i tiendedele (deciliter), hundrededele (centiliter) og tusindedele (milliliter).

100 liter er en hektoliter.

1.000 liter (en kiloliter eller en kubikmeter) vand vejer et ton.

Selv længe efter indførelsen af metersystemet kunne ældre mennesker dog finde på at bede børnene springe ned i ismejeriet efter en pot sødmælk (ca. en liter) og en pægl fløde (ca. en kvart liter) til kaffen.